NYHED 25.06.20

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love

Arkitektforeningens bemærkninger til høring over udkast til forslag tillov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love.

Foto: PhotoMix Company

Bent Outzen

Politisk konsulent

bo@arkitektforeningen.dk

Arkitektforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med høring om evaluering af planloven.

Generelle bemærkninger

Arkitektforeningen er enig i, at telekommunikation er en hjørnesten for et digitalt og intelligent samfund, og derfor er det nødvendigt løbende at udvikle den danske infrastruktur for, at vi kan kommunikere med hinanden. Dette gælder også i forhold til etablering af det fremtidige 5G-netværk.

Ad 3.5. Planloven og trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde

Arkitektforeningen noterer med tilfredshed, at lovforslaget med hensyn til lokalplaner sikrer, at der kræves forudgående tilladelse til udrulning af trådløse adgangspunkter på bygninger eller steder med arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi. Det er vigtigt at disse steder og kvaliteter ikke skæmmes unødigt af trådløse adgangspunkter.

Dog er Arkitektforeningen betænkelig ved, at der indføres en bestemmelse i planloven om, at bestemmelser i lokalplaner, som hindrer opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde på fysisk infrastruktur eller på arealer, er uden virkning i forhold til opsætning – medmindre den fysiske infrastruktur eller arealet er beskyttet ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi. Nok er infrastrukturen for telekommunikation vigtigt, men Arkitektforeningen mener, at der bør indføjes en bestemmelse om æstetisk hensyn, inden adgangspunkterne sættes op. Ellers risikerer vi, at det bliver på bekostning af den arkitektoniske kvalitet i vores land og byer.

For så vidt angår landzonetilladelser mener Arkitektforeningen, at positivt at kommunalbestyrelsen skal meddele en landzonetilladelse i forbindelse med opsætning på fysisk infrastruktur eller arealer, der er beskyttede ud fra en arkitektonisk, historisk eller naturmæssig værdi. Og at det samme er tilfældet, når der ikke er nogen fysisk infrastruktur, og der dermed skal opsættes ny infrastruktur.

Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i forbindelse med denne høring.

Med venlig hilsen

Lars Autrup
Direktør
Arkitektforeningen

Bent Outzen

Politisk konsulent

bo@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +