NYHED 13.08.18

Høringssvar: Strategisk byudvikling for landsbyer

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning

Arkitektforeningen takker for det tilsendte materiale og for muligheden for at afgive høringssvar til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning.

Arkitektforeningen støtter initiativer, der styrker mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Det er vigtigt, at udfordringerne i landdistrikterne adresseres, og her er planloven et meget vigtigt redskab til at skabe og sikre en udvikling i landsbyer, lokalsamfund og landdistrikter.

2.1. Strategisk planlægning for landsbyer

Arkitektforeningen mener, at det er meget positivt, at regeringen i lovforslaget, følger op på anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer. Det er vigtigt, at kommunerne forpligtes til strategisk
planlægning og til at udvikle retningslinjer for udvikling af landsbyer. Det er i denne forbindelse positivt, at udkastet til lovforslaget lægger op til at understøtte en differentieret og målrettet indsats, som tager
udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale udfordringer og potentialer. Arkitektforeningen kan endvidere tilslutte sig at planloven udvides med et nyt kapitel om strategisk planlægning for landsbyer.

Akademisk Arkitektforening ved, at der i kommunerne sidder mange dygtige arkitekter og planlæggere, der er klar til tage mulighederne og udfordringerne op, så planloven fremover sikrer en sammenhængende planlægning for landsbyerne.

 

Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i forbindelse med denne høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning.

Med venlig hilsen
Annette Blegvad
Vicedirektør Arkitektforeningen

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +