”Vi har is i maven, når investorerne henvender sig”

Faaborg-Midtfyn Kommune er en geografisk stor kommune med mange forskellige typer af byer, landsbyer, kvarterer, historie og kulturarv – og dermed også en forskellig varieret arkitektur og forskellige udfordringer.

Siden 2017 har kommunen haft en arkitekturpolitik, som skal sikre fremtidens attraktive byrum og byer. Men hvordan skaber arkitekturpolitikken værdi? Hvordan håndhæver de den? Og hvordan får de borgerne med?

Vi har spurgt Hans Stavnsager, kommunens netop genvalgte borgmester.

Hvorfor er det vigtigt med en by- og arkitekturpolitik?

”Det gælder nok for de fleste provinsbyer, at man kan gå en tur og få øje på alle de fejl, der er begået i efterkrigstiden. Det kan vi også i Faaborg, selv om vi har mange fine gamle bygninger, bymiljøer, landsbyer og landskaber. Vores arkitekturpolitik hjælper med at sikre, at vi passer godt på vores bygningsarv, og at det nye, som bygges, passer til det eksisterende.

Som kommune har vi givet hinanden håndslag på, at vi satser på kvalitet, og det er arkitekturpolitikken garant for. Der er bred politisk opbakning til den, og vi bruger den til at holde hinanden fast på vores langsigtede strategiske målsætning. Både borgere og virksomheder kan se, at vi satser på kvalitet, at vi har ambitioner for kommunen, og at vi vil investere i den. Fordi vi har en arkitekturpolitik, tør vi at være tålmodige, og vi har is i maven, når investorerne henvender sig. Vi venter gerne på den rette bygherre.”

Hvad betyder det helt konkret, når du siger, at I satser på kvalitet?

”Byudviklingsprojektet ’Fremtidens Årslev’ Forstad’ i Årslev er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder. Årslev ligger ikke så langt fra Odense, så der er masser af efterspørgsel på boliger. Derfor kunne vi også have valgt bare at bygge løs, men vi vil noget andet. Vi vil skabe en ny bymidte og udvikle nye typer af kvalitetsboliger med fokus på fællesskab, og vi satser på at opnå en DGNB-certificering på guldniveau. Vi ejer jorden, hvor vi udvikler, og det er meget bevidst. På den måde kan vi stille krav til udviklerne og sikre, at de er med på vores vision.

Et andet eksempel er Faaborg By, hvor vi stiller krav til nybyggeri om bl.a. skala og farvevalg. For nylig er et alment boligbyggeri blevet opført på havnefronten, og det passer fantastisk flot ind i bybilledet. Jeg kan også nævne det røde sadeltag, som er en bærende del af byens identitet. Derfor får du ikke lov til at lægge sortglaseret tegl på dit hus, hvis du bor i bymidten.”

Artiklen fortsætter længere nede.

Bakker borgerne op, og hvordan involverer I dem?

”Ja, både borgere, foreninger, politikere og virksomheder bakker op. Borgerne går selvfølgelig mere op i det, der kommer ud af arkitekturpolitikken end i selve ordlyden af den. Når vi udvikler med kvalitet, øges stoltheden, og så kan vi tiltrække nye borgere og fastholde de eksisterende. Vi holder en del arkitektkonkurrencer og holder borgermøder – også tidligt i processen, før konkurrencerne udskrives. Det gør vi, fordi vi oprigtigt gerne vil lytte til og bruge borgernes input og idéer. Da vi skulle udvikle havnefronten i Faaborg, mødte 600 mennesker op – det er 10 procent af byens befolkning, så det siger noget om interessen.”

Hvordan håndhæver I arkitekturpolitikken i det daglige?

”Det gør vi især gennem lokalplanlægning, ved at screene fx landsbyer for bygningsmæssige kvaliteter og ved at sikre, at vi har råderet over de arealer, som er vigtige for os. Derudover gør vi meget ud af at formidle den lokale bygningskultur til borgerne; vi inviterer løbende til byvandring og holder arrangementer på Arkitekturens Dag.”

Hvad gør I for at opretholde ejerskab til arkitekturpolitikken efter et valg?

”Efter hvert valg har vi et fast introprogram til alle vores politikker og strategier og herunder også til vores arkitekturpolitik. Vi tager på bustur ud i kommunen, hvor vi kigger på lokale projekter og den lokale bygningsarv. Det skaber stor værdi at se stederne i virkeligheden og giver os et fælles sprog og en fælles forståelse, som vi kan bruge i det videre arbejde..”