Byggesagsbehandler til Lyngby-Taarbæk Kommune

Er du uddannet arkitekt, ingeniør eller konstruktør? Og har lyst til en udfordrende og alsidig hverdag med mange opgaver inden for byggesagsområdet?

Virksomhed:

Lyngby-Taarbæk Kommune

Arbejdssted:

Lyngby-Taarbæk Kommune

Ansøgningsfrist:

07/09/2023

Så kan Lyngby-Taarbæk Kommune tilbyde stilling som byggesagsbehandler i et barselvikariat.

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der fuld gang i byggeriet. Særligt i kommunens boligområder. Da en af vores kollegaer skal på barsel, søger vi nu en barselsvikar.

Vi kan tilbyde en stilling med fokus på screening af ansøgninger inden for byggesagsområdet, hvor du får en god oplæring inden for området. Du kommer til at arbejde i en dynamisk og fagligt stærk organisation, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil dermed stå stærkt i forhold fremtidige jobmuligheder inden for byggesagsbehandling.

I vores byggesagsbehandling lægger vi vægt på at have en dialogbaseret og inddragende tilgang til opgaverne, som løses med et højt serviceniveau for borgere og virksomheder. Alt sammen med fokus på sagsstyring og flow i sagsbehandlingen.

Desuden lægger vi vægt på tværfagligt samarbejde, ikke kun internt, men også tværkommunalt. Vi er en del af et 4-kommunesamarbejde med Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe kommune, med et samlet indbyggertal på cirka 250.000 mennesker.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet arkitekt, ingeniør, konstruktør eller lignende
  • Er en åben og udadvendt person
  • Er serviceminded og god til skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Er fleksibel, kreativ, initiativrig og evner at se muligheder frem for begrænsninger
  • Har flair for IT
  • Er engageret og nysgerrig på at lære nye arbejdsopgaver og rutiner

Arbejdsopgaver

  • Sagsscreening
  • Borgerbetjening

Vi tilbyder

  • Et afvekslende job med spændende opgaver
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Dygtige, aktive og erfarne kolleger, og en omgangstone, hvor der er kort til latter
  • Tværfagligt arbejdsmiljø
  • 37 timer med flekstid

Yderligere oplysninger kan fås hos bygningsinspektør Søren Suhr-Virranniemi på telefon 31 33 08 61 eller byggesagsbehandler Amalie Bech Jørgensen på telefon 45 97 37 91.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn efter principperne i Ny Løn, i henhold til aftale med den pågældende faglige organisation.

Ansøgning
Senest torsdag 7. september 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 14. september 2023.

Forventet start: 1. november 2023.

Om os
Byggesagsafdelingen er en afdeling under Center for Udvikling, Plan og Byggesag. Byggesagsafdelingen varetager myndighedsopgaver, der er knyttet til byggeri og arealanvendelse samt kommune- og lokalplanlægning. Vi har et nært samarbejde med kommunens øvrige centre. Center for Udvikling, Plan og Byggesag har cirka 40 medarbejdere, heraf 20 medarbejdere i Byggesagsafdelingen.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +