Det gode og intensive konkurrenceforløb kan frigive energi og skaberkraft og åbne for nye perspektiver og måder at tænke, skriver de otte medlemmer af Arkitektforeningens Konkurrenceudvalg i dette debatindlæg, som er en kommentar til de sidste måneders debat om arkitektkonkurrencer.
Modeller fra Idékonkurrencen 'Det vi freder om 100 år', som blev udskrevet af ejendomsselskabet Karberghus i samarbejde med Arkitektforeningen. MAA Søren Skovgaard Laursen, blev kåret som vinder for det gule byhus, som ses på billedet. Foto: Arkitektforeningen/Jonas Petri
Arkitektkonkurrencen er kørt af sporet ifølge den seneste gode og engagerede debat.
Alt for høje og detaljerede krav – især fra EU- og dermed offentlige udbud – kræver uhyrlige og urimelige investeringer hos rådgiverne. Fravær af musketerånd og fagforeningssolidaritet umuliggør, at vi kan bryde med den skadelige kultur. Bygherrerådgivere står for skud for at lukrere på de opskruede krav.
I Arkitektforeningens Konkurrenceudvalg oplever vi samtidig, at antallet af konkurrencer gennem foreningen – med brug af fagdommere MAA – har været støt nedadgående til fordel for et blomstrende udbud af alternative konkurrenceformer, parallelopdrag og interviewrunder.
Positivt set udvikles der spændende og skræddersyede forløb, og vi har valgt at imødekomme udviklingen ved at offentliggøre listen med fagdommere, der ellers historisk har været Arkitektforeningens beskyttede ’vare’. Forhåbentlig vil bygherrer og konkurrencesekretærer gøre brug af fagdommere som garant for høj arkitektonisk faglighed i bedømmelsen, selv når konkurrencerne ikke drives af foreningen.
Bagsiden af medaljen er risikoen for et decideret fravalg af arkitektkonkurrencer som ’indkøbsmetode’ både hos private og offentlige bygherrer – måske foranlediget af frygten for at få det rigtige projekt, men de forkerte rådgivere?
Dét er en katastrofal udvikling.
Den åbne idékonkurrence og den gode projektkonkurrence har været definerende for dansk arkitekturs høje kvalitet og stærke kultur. De har historisk sikret adgang til markedet for branchens vækstlag og for de mindre tegnestuer, som endnu ikke måtte have papir på de specifikke projektreferencer, som er blevet normen i EU-udbud (og som de større spillere opkøber hinanden for at sikre sig).
Det gode og intensive konkurrenceforløb kan frigive energi og skaberkraft og åbne for nye perspektiver og måder at tænke. I de bedste forløb bliver bedømmelseskomiteen både udfordret, overvældet, oplyst – og usandsynligt godt klædt på til at træffe den beslutning, som har konsekvens for vores samfunds og fællesskabs fysiske rammer. Den helt unikke danske arkitektkonkurrence har sikret vores fag en enestående position, og den må og skal bevares!
Men for at sikre dens overlevelse, skal den måske først dekonstrueres, analyseres, evalueres og genopfindes – ikke som ét men måske som utallige gode forløb.
Vi vil gerne kalde på alle de gode eksempler på konkurrenceprocesser. Dem, hvor konkurrencen har afdækket et arkitektonisk potentiale, man ikke på forhånd havde set. Dem, hvor bygherren har fundet den rigtige rådgiver til den rigtige opgave. Dem, hvor afleveringskrav har været balanceret med honoraret, og hvor bedømmelseskriterierne har frigjort i stedet for at begrænse. Dem, der har sikret nytænkning og adgang for branchens vækstlag.
Vi vil også gerne have belyst problematikken fra endnu flere sider. Vi mangler at høre fra bygherrerne, både de private og de offentlige. Fra politikere og andre beslutningstagere. Fra de ingeniører, som efterhånden oftere medvirker i prækvalifikationer og konkurrencer. Og fra bygherrerådgiverne.
I Konkurrenceudvalget vil vi til gengæld forsøge at synliggøre og formidle de mange forskellige positioner. Forhåbentlig til inspiration for bygherrer og deres rådgivere.
Mon ikke der også melder sig et behov for en nytænkning af fagdommerrollen? Nye måder fagdommere kan indgå i konkurrenceforløb på fra udvikling til gennemførelse af konkurrencer?
Det gælder om at finde fremtidens mange gode konkurrencemodeller, så vi kan sikre det frirum, der også i fremtiden skal give næring til den frie proces, hvor arkitekturen udvikles i et helhedsperspektiv; som de udsagn, der giver form og fysisk udtryk til de presserende problematikker, som er fremherskende i vores tid og samfund.
Akkurat som vores fremragende danske arkitekturarv altid har formået at gøre det.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 300-600 ord, svarende til maksimalt 4.000 tegn, til debat.byrummonitor@pol.dk.