Brug for en ny dansk kontekstualisme?

”Tradition is a challenge to innovation”
/ Alvaro Siza

Dansk arkitektur har de sidste små 20 år oplevet en tilsyneladende nyvunden international respekt gennem den såkaldte ”nye bølge i dansk arkitektur” (blandt andet eksemplificeret i bogen The New Wave / Den nye Bølge af Kjeld Vindum og Kristoffer Lindhardt Weiss, 2012).

Denne nye bølge består af tegnestuer først og fremmest eksemplificeret ved BIG, og i deres kølvand tegnestuer som Cobe, EFFEKT, ADEPT, AART m.fl. som primært, fra undertegnedes sysvinkel, synes inspireret af en hollandsk arkitektur, som vægter det diagrammatiske, det ikoniske og det let-aflæselige anslag. Samtidig synes det at være en arkitektur, der ikke virker synderligt optaget af det stedsspecifikke, det lokale, af konteksten, af topografien og ikke vægter håndværket. Disse ovennævnte tegnestuer høster i disse år stor international anerkendelse og opmærksomhed, vinder stribevis af internationale arkitektkonkurrencer og åbner alle filialer udenfor landets grænser, som symbol på den voksende succes.

Succesen skyldes til dels primært de ovennævnte tegnestuers udbredte fokus på bæredygtighed, cirkulær økonomi, nedbringelse af CO2 i deres projekter, FN´s 17 klimamål mv. Dansk arkitektur er igen på verdenskortet. Alt er tilsyneladende godt. Vi har sejret ad helvede til. Men har vi måske glemt noget i selvfejringen? Har vi glemt de små faglige mellemregninger, håndværket, arbejdet med stedet og at diagrammet ikke partout kan gøres til arkitektur i 1:1…?

En stilfærdig modreaktion

Sideløbende med ovenstående nybrud i dansk arkitektur, synes der også indenfor de sidste 10-15 år, ganske vist langt mere stilfærdigt og mindre højtråbende, at være etableret en form for modreaktion omend ikke officiel eller organiseret, til den hurtige, catchy Instagram-venlige arkitektur; nemlig en arkitektur, der baserer sig på det stedsspecifikke, det kontekstuelle, på topografien, på bygningskulturen, et fornyet fokus på håndværk og naturligvis ikke mindst bæredygtighed. Denne modreaktion er eksemplificeret ved flere ret forskellige tegnestuer. Her tænker jeg for eksempel på tegnestuer som Leth & Gori, Praksis, Entasis, Lenchow & Pileman, Christoffer Harlang Architects, Maali Lalanda, Johansen & Skovsted og Martin Kallesø Arkitekter m.fl.

Det er, stort set, alle tegnestuer, der er karakteriseret ved at være relativt ukendte for lægmand i en offentlig sammenhæng, relativt små tegnestuer og som tydeligt prioriterer projekter, hvor der er mulighed for at arbejde med konteksten, med stedets historiske lag og med det gode håndværk. Alle repræsentanter efter min opfattelse for en ny dansk kontekstualisme, som synes overset og glemt i disse år, men som vi, efter undertegnedes opfattelse, aldrig har haft mere brug for end netop nu.

Følelsen af at høre til

Set i lyset af den verserende og raserende corona epidemi som for en stund (måske for altid) forandrer vores liv og færden, er det måske på tide at stoppe op og efterrationalisere. Måske er det på tide at dansk arkitektur kigger indad, lægger det poppede hollandske udgangspunkt på hylden og vender tilbage det kontekstuelle udgangspunkt; tilbage til kilderne. Ovennævnte tegnestuer viser ihvertfald vejen frem. Der er efter min opfattelse et skrigende behov i hele verden; specielt i underudviklede lande for en ny kritisk regionalisme, som formår i denne gennemglobaliserede verden at binde bro mellem at være global og lokal på samme tid og som giver mennesker et nyt eksistentielt ståsted.; følelsen af at høre til et sted gennem det byggede miljø. Det ville være ægte bæredygtighed. Dette gælder i den grad også for Danmark. Der er brug for en ny dansk kontekstualisme.

Kultur- og arkitekturhistorien føres videre

Aldrig har der i Danmark været et større behov for at vise, at der er arkitekter, der arbejder med andre mere følsomme og poetiske tiltag end LEGO-huse, skihopbakker og boliger på Månen..
At der i dette land er så rig en kultur- og arkitekturhistorie, som der stadig er dygtige folk, der gider at beskæftige sig med er en berigelse, der ikke anerkendes nok.

Martin Kallesø
arkitekt MAA & ejer af Martin Kallesø Arkitekter
Helsingør, november 2020