Klik for at kopiere
https://arkitektforeningen.cwstg.e-typ.es/nyheder/arkitekturen-iscenesaetter-det-tabte-landskab/
Illustrationer af Andreas Munksgaard Weir
Hvad stiller vi op, når havet æder sig ind på kysten? Og hvordan forholder vi os til, at kultur- og naturrige landskaber kan gå tabt? Arkitekt MAA Andreas Munksgaard Weir mener, at arkitekter spiller en vigtig rolle i forhold til at italesætte fremtidsudsigterne.
Illustrationer af Andreas Munksgaard Weir
Med en kyststrækning på mere end 7.300 kilometer er vi nødt til at forholde os til udsigterne til stigende have og voldsommere vejr. Det er uundgåeligt, at de danske kyster vil komme til at forandre sig. Spørgsmålet er hvor meget, hvordan, og hvad vi stiller op med fremtidsprognoserne. I de kystnære byer er der fyret op under diskussionen om, hvordan man bedst muligt sikrer sig mod stormfloder og havvandsstigning. Men hvad gør vi i forhold til de mange naturskønne områder i landet, der ser ud til at gå tabt i det stigende havspejl. Den lille ø Nyord nord for Møn er ét af de områder, som går en dyster fremtid i møde.
”Nyord er et af de lavtliggende kystområder, der gradvist forsvinder i det stigende vandspejl. Samtidig er det et område med nogle helt særlige kulturhistoriske og naturmæssige værdier samt det første i Danmark, der er kommet på UNESCOs liste over biosfærereservater, ” siger arkitekt MAA Andreas Munksgaard Weir, der med sit afgangsprojekt ’Nyord – International Sea Rise Park’ forsøger at skabe opmærksomhed og debat om udsigten til en permanent oversvømmelse af øen.
I sit projekt foreslår Andreas Munksgaard Weir, at synliggøre højvandsscenarierne på Nyord med en række højvandsmærker, som formidler de fremtidige forandringer via arkitektoniske og oplevelsesøkonomiske greb. Nyord ligger på vandreruten ’Camønoen’, og netop her placeres højvandsmærkerne langs ruten, så de indgår som del af de lokale fortællinger.
”Projektet kommer ikke med et endegyldigt svar. Arkitekturen får i stedet en alternativ rolle som iscenesætter, hvor hovedfokus er på at skabe opmærksomhed og debat. Folk der går Camønoen kan pludselig se, at den del af ruten fuldstændig forsvinder i fremtiden. Klimaforandringernes langsigtede konsekvenser kan virke meget uhåndgribelige, når vi ikke kan se og føle dem. Derfor er det vigtigt, at de bliver synliggjort, og her spiller arkitekten en vigtig rolle som én der iscenesætter og visualiserer forandringerne for de kommende generationer,” siger han.
Illustrationer af Andreas Munksgaard Weir
Selvom Andreas Munksgaard Weir ikke kommer med en endegyldig løsning i sit projekt, har han alligevel opsat en række scenarier for, hvordan man kan vælge at forholde sig til det stigende vandspejl på Nyord. Man kan eksempelvis murer hele øen inde med diger, hvilket kan gå hen at blive en meget omkostningsrig løsning. Man kan også droppe at kæmpe imod kræfterne og lade en rig kultur-og lokalhistorie forsvinde.
”Det er vigtigt, at vi også tør tage debatten om, hvorvidt man skal lade naturen gå sin gang. Den er desværre lidt usynlig. Jævnlige oversvømmelser er en del af naturen på Nyord. Hvis vi begynder at inddæmme, kommer vi altså også til at ødelægge de naturmæssige værdier, der findes på øen i dag,” forklarer Andreas Munksgaard Weir og fortsætter:
”Uanset hvordan vi griber ind, har det konsekvenser. Og lige meget hvad vi gør, er Nyord tabt. Det kan lyde dystopisk, men det er netop derfor, at Nyord er et godt sted at synliggøre de fremtidige effekter af klimaforandringerne. Med mit projekt vil jeg også gerne vise, at vi som arkitekter kan være med til at skabe eftertænksomhed via rumlige greb, der sætter en debat i gang om de mere langsigtede prognoser, der kommer til at påvirke os alle mange år frem”.
Arkitekters evne til at arbejde på tværs af problemstillinger og have fokus på både det materielle og det immaterielle betyder, ifølge Andreas Munksgaard Weir, at de spiller en vigtig rolle som visuel debattør og formidler i klimadebatten:
”Der eksisterer nok en generel opfattelse af arkitekten som en visionær karakter, der skaber smukke og funktionelle værker, men som på den anden side er vag i samfundsdebatten. Som arkitekter har vi utrolig meget at byde ind med, og derfor er det vigtigt, at vi kommer på banen og også kommer med nogle alternative vinkler på de udfordringer, vi står overfor”.
Andreas Munksgaard Weir pointerer, at ’Nyord – International Sea Rise Park’ er et projekt, der kan overføres til andre steder i Danmark, hvor lavtliggende kystområder risikerer at forsvinde. Han skynder dog, at der er en større risiko forbundet ved at lave projektet i urbaniserede områder.
”Spørgsmålet er, om man tør overfører projektet én til én i byer. Der er nogle helt andre ting på spil her, fordi byerne styres af markedskræfterne. Her risikerer man, at et lignende projekt bliver overdøvet af økonomiske hensyn og behovet for nu-og-her-løsninger på truslen fra stormfloder. Men det stiller jo et væsentligt spørgsmål omkring, hvad vi opfatter som værdi, og hvordan vi vil beskytte områder, som rummer mange kulturhistoriske og naturmæssige værdier” siger han.
Til oktober begynder Andreas Munksgaard Weir i en stilling som byplanlægger i Vordingborg Kommune. Her glæder han sig til at komme til at bruge sin arkitektfaglighed til at præge og træffe beslutninger. Det er uvist om han kommer til at arbejde med projektet på Nyord, men han har løbende kontakt til de lokale på øen. I øjeblikket har de gennem en lokal indsats fået bevilget penge til at rejse højvandsmærker på Nyord, ved Klintholm Havn og i Stege by.
