Søg Arkitektforeningens årlige rejselegat

Under temaet 'centrum kan arkitektstuderende få mulighed for at undersøge urbaniseringen, og hvad der får os til at søge mod det centrale. NU kan du søge Arkitektforeningens rejselegater på 100.000 kr.

Sidste år rejste Line Duus Vedsø til Geogien for at genbesøge traditionelle byggeskikke, og sammen med lokale tømrerstuderende undersøgte de træet materiale i forhold til både det rumlige og det stedslige.

Tidspunkt:

Den 5. juni 2023

Sted:

Online ansøgning

Arrangeret af:

Arkitektforeningen

Ansøg

Tilmeldingsfrist: Den 5. juni 2023

Vi strømmer stadig mod byerne. Urbanisering er fortsat en global tendens, og det er centralt at diskutere centrum. Ideen om et centrum er grundlæggende hierarkisk. Men centrum er samtidig ikke ekskluderende. Byggede miljøer fremstår nogle steder løst sammensatte, andre steder hierarkiske med klare definerede centre og periferier. Centrum er kun centrum, fordi vi mødes der. Men hvad konstituerer og karakteriserer et centrum?

Med et fokus på centrum ønsker vi at undersøge forholdet mellem betragteren, kroppen og de konkrete rumlige forløb. Hvordan opleves overgangen fra det personlige, perifere og partikulære til det singulære, det fælles, det centrale?

Hvilken energi skaber det centrale? Hvilken energi opstår i en by med flere centre? Hvordan krydser byens fysik med kroppens?

Temaet for årets legatuddeling fra Lemvigh Müller-Fonden er centrum, og der er en skærpet opmærksomhed på at sætte legatansøgerne selv i centrum med fokus på personlige betragtninger.

Kriterierne for ansøgningerne er en overbevisende beskrivelses af, hvordan det ansøgte ophold med legatmidler konkret eller fabulerende vil adressere tematikken.

Praktik

Årets pulje er på kr. 100.000.

Legaterne uddeles til stud. arch. MAA’er til studierejseformål, der skal påbegyndes i perioden 1. oktober 2023– 31. juli 2024. For at komme i betragtning skal ansøger som minimum have været medlem af Arkitektforeningen i seks måneder.

De, der tildeles legatet, skal efterfølgende søge om udbetaling direkte hos Lemvigh-Müller Fonden. Legatmodtagerne informeres nærmere herom.

Svar fra Arkitektforeningen kan forventes i uge 26, udbetalingerne fra Lemvigh-Müller følger i løbet af september.

Ansøgning

Download ansøgningsskemaet, udfyld det og mail det til Lise Antonsen på lia@arkitektforeningen.dk.

Evt. uddybende CV og begrundelse samt kopi af årsopgørelse for 2022 SKAL vedlægges ansøgningen.

Bedømmelseskomité

Bedømmelseskomiteen består af Ida Lindberg, arkitekt MAA, næstforperson for Arkitektforeningen, partner i Over Byen Arkitekter og vinder af Arkitektforeningens idekonkurrence ”Det freder vi om 100 år”, Søren Skovgaard Laursen, arkitekt MAA.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +