”Alle arkitekter har en arkitekt uden grænser i maven”

Arkitekter Uden Grænser bor i 2. baggård på Nørrebro i København, helt øverst oppe. ”Kom ind til os, så kan du også indsnuse lidt ngo-vibe”, skriver CEO og MAA Anton Ryslinge i sin mail inden vores snak. Organisationen bor dør om dør med Mellemfolkeligt Samvirke, og denne solskinsdag sidder flere aktivister i gården og gør klar til Folkets March for Biodiversitet. Indenfor i kontorfællesskabet, står et toilet adskilt i flere dele.

Senere på eftermiddagen skal det flyttes til en ny pavillon, som de frivillige arkitekter har opført ved Lille Langebro og BLOX  i forbindelse med UIA Verdenskongressen for Arkitekter og Arkitekturhovedstaden. ‘Why Give a Shit?’ hedder pavillonen, som er en fortolkning af et biocenter i Kampala, Uganda, som Anton Ryslinge selv skal rejse ned og åbne et par dage senere.

“Helt grundlæggende handler det om at levere sanitet i et slumkvarter, så mennesker kan forrette deres nødtørft i værdige omgivelser, og afføringen kan komme væk fra gademiljøet,” siger han om projektet og forklarer hvordan biocenterets toiletter er placeret over en stor underjordisk tank. Afføringen nedbrydes i tanken og producerer en ren, brændbar biogas, der for eksempel kan bruges til madlavning og opvarmning af badevand. På den måde bliver et affaldsprodukt, der ellers forurener bymiljøet og forårsager sygdom, forædlet til en ressource, som bagefter kan finansiere biocentrets drift.

Projektet er blot ét af flere, som foreningens 300 medlemmer og 30 frivillige driver rundt i verden. Det vender vi tilbage til. Men lad os først præsentere Arkitekter Uden Grænser og Anton Ryslinge.

I krydsfeltet mellem arkitektur og planlægning

Som helt ung boede Anton Ryslinge i Niger med sin onkel, der var arkitekt, og han blev hurtigt slået af, hvor kulturelt rigt landet – og kontinentet – er.

”Mange tænker krig, kaos og fattigdom, når de tænker på Afrika, og selvom der er meget, som ikke fungerer, er virkeligheden meget mere nuanceret,” fortæller han.

Oplevelsen førte til beslutningen om at blive byplanlægger og være med til at rydde op i denne verdens kaotiske slumbyer, og på den københavnske arkitektskoles (nu hedengangne) Department of Human Settlements lærte han om interviewteknik og forskningsmetoder til udviklingsarbejde. Siden fulgte feltstudier i Thailand, Mali og Ghana, en praktik i Cape Town Kommune og jobs hos Gehl Architects og Områdefornyelsen i Københavns Kommune. I 2008 var han med til at starte Arkitekter Uden Grænser – en humanitær organisation, der skaber udvikling i krydsfeltet mellem arkitektur og planlægning og giver arkitekter en mulighed for at komme ud og gøre en forskel i verden – i tæt samarbejde med udsatte og fattige grupper og deres organisationer.

Teksten fortsætter længere nede.

“Som arkitekter er vi vant til at tænke, at vi kan bygge problemerne væk, og mange tænker, at de først har skabt værdi, når projektet står helt færdigt. Men der er også lange og vigtige processer, som går forud – som handler om inddragelse, forankring, medborgerskab, fællesskab og netværk. Det er processer, arkitekter er rigtig gode til at facilitere, som vi lægger stor vægt på i vores arbejde,” siger Anton Ryslinge. Han tilføjer: “Jeg kender ikke til andre arkitektfaglige NGO’er, der arbejder som vi gør.”

Grøn genopbygning

Og projekterne? Lige nu er frivilliggrupper i fuld gang med projekter i blandt andet Tanzania, Kenya, Uganda, Mozambique, Nicaragua og Ukraine. Arkitekter Uden Grænser arbejder med byer og slum med fokus på blandt andet urbanitet, sanitet og lokalbefolkningers jordrettigheder. Det er sanitetsprojektet i Kampala et eksempel på.

Organisationen arbejder også med viden og undervisning i form af borgerinddragelse, events, videndeling og kommunikation. Det kan for eksempel være et aktuelt projekt i Havana, der skal lære børn at cykle, forklarer Anton Ryslinge:

“Idéen er, at børnene skal lære det nu, så de føler sig hjemme på en cykel, når de bliver voksne og derfor kan klare sig uden en bil. Vi mener, det er vigtigt, at børn og unge får transportformen ind under huden, inden der kommer en væksteksplosion, og alle vil have deres egen bil.”

Og ikke mindst arbejder Arkitekter Uden Grænser med byggeri, der kan hjælpe til at understøtte en lokal udvikling, som andre allerede har sat i gang. Det kan være en skolebygning i Tanzania eller en kaffecentral for kaffebønder i Nicaragua, skitserer Anton Ryslinge og fremhæver ‘Build-back-breen i Ukraine’. Projektet er et pilotforsøg, der skal vise, hvordan biobaserede materialer kan bruges i den kommende genopbygning. Målet er at opføre en bygning i præfabrikerede moduler af halm og træ – to typer af materialer, som findes til overmål i Ukraine. En byggegrund er også tæt på at være på plads, siger arkitekten og krydser fingre.

Teksten fortsætter længere nede.

“Forhåbentlig bliver der fred snart, og en genopbygning kan gå i gang. Men hvis nogle få entreprenører får lov til at bygge det hele op igen – i betonelementer – får vi et kæmpe miljøsvineri. Så vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at bygge stort med bæredygtighedscertificerede materialer. Det system, vi prøver at introducere, kan bygges i op til fem etager, uden beton.” siger Anton Ryslinge om idéen, der udvikles og realiseres i samarbejde med en gruppe ukrainske arkitekter, materialeproducenten EcoCocon og med støtte fra Dreyers Fond.

Alle arkitekter har en arkitekt uden grænser i maven

Et andet fokuspunkt er at fortsætte professionaliseringen af organisationen, som vokser støt. At få flere medlemmer og endnu flere engagerede frivillige og partnerskaber ind i folden. Arkitekter Uden Grænser har derfor indledt et samarbejde med Arkitektforeningen, og UIA Verdenskongressen og Arkitekturhovedstaden er oplagte anledninger til at øge organisationens synlighed.

“Vi skal fortælle, hvad vi gør, og hvordan man kan være med og bidrage med både stort og småt. Man kan være med på mange måder – som medlem, som frivillig, ved at få ens egen tegnestue til at melde sig ind, ved at indgå i et partnerskab omkring specifikke projekter eller temaer eller bare ved at sprede ordet,” siger Anton Ryslinge.

“Jeg håber, at mange flere vil melde sig under fanerne og hjælpe os til at findes og gøre mere Jeg tror, at alle arkitekter har en arkitekt uden grænser i maven. We give a shit,” afslutter han, inden han haster videre. Der er et toilet, der skal fragtes ned til pavillonen ved Lille Langebro.

Arkitekter Uden Grænser er en humanitær organisation, der arbejder for at skabe udvikling med arkitektur og planlægning som redskaber. Organisationen består af mere end 300 medlemmer fra forskellige fagligheder. De fleste er arkitekter, men stadigt flere faggrupper finder vej til, og er velkomne i, organisationen.