Byggetrang

CNC-fræseren er godt i gang inde ved siden af, eller er det rundsaven? Lyden lader ikke til at genere danske Emil Jespersen og norske Marte Nødtvedt Skjæggestad, som de står i deres hjørne af træværkstedet på Statens Værksteder for Kunst. Høvlbænken er næsten skjult under træhuse, træklodser, teoribøger, skitser og værktøj.

Arkitektparret, som udgør Jespersen Nødtvedt, føler sig hjemme herude, hvor de i øjeblikket arbejder ved siden af designere, kunstnere og konservatører.

”Her kan vi fejle lidt på en måde, som vi selvfølgelig ikke kan, når vi arbejder for en bygherre. Her kan vi være mere frie og eksperimentere og udvikle. Og så er det fantastisk bare at få lov at skabe noget. At få idéerne ud af hovedet og ud af computeren. Jeg har altid haft en byggetrang i mig,” siger Marte Nødtvedt Skjæggestad.

Teksten fortsætter længere nede.

Emil Jespersen har det på samme måde:

”Det er befriende at tage en periode herude, når man har siddet ved computeren og har snakket i telefon med brandrådgivere og ingeniører dagen lang. Det er sundt at stå og bygge lidt selv og arbejde med, hvordan ting samles,” siger han.

Bindingsværk og industrihal

Jespersen Nødtvedt nørder meget med, hvordan ting er sat sammen. Konstruktionen og materialerne er for dem vigtigere end form og stil. I Fiskerihavnen i Sydhavnen i København har de tegnet et enfamilieshus, som er opført primært med træsamlinger som et slags moderne bindingsværk.

”Man skal se på bygningen som en helhed, ikke bare det yderste lag. Facaden skal ikke dikteres af moden, men af hvordan bygningen er sammensat og konstrueret,” siger Marte Nødtvedt Skjæggestad.

Her i værkstedet er arkitektparret ved at udvikle deres eget, enkle byggesystem.

”Vi er inspireret af den måde, man bygger industrihal på, hvor man først bygger et skelet, og så monterer man nogle præproducerede elementer udenpå og ovenpå ved hjælp af smarte samlingsmåder. Vi prøver at tage nogle af de tanker og lægge ind i et mindre byggeri. Og så dyrker vi elementet og får noget smukt ud af det. Og viser, at det er et element,” forklarer Emil Jespersen.

”På den måde kan man få et smukt og unikt arkitekttegnet hus, men man undgår specialløsningerne, der gør det hele megadyrt og besværligt,” siger Marte Nødtvedt Skjæggestad.

De fedeste øjeblikke

Byggetrangen går igen i alle Jespersen Nødtvedts projekter, modelbygning erog  altid en del af deres arbejde.

”Der er længere fra en tegning til virkeligheden end fra en model til virkeligheden. Der er noget intuitivt i arbejdet med en model, som er svært at få frem på en computer. Både det med at få materialet i hænderne, men også det med at kunne kigge ind i modellen og bevæge sig rundt, og så ser man pludselig noget fra en anden vinkel,” siger Marte Nødtvedt Skjæggestad.

Teksten fortsætter længere nede.

Emil Jespersen supplerer:

”3D er et fedt redskab, men alle de fedeste øjeblikke, man har med bygherrer, sker rundt om en model. At stå fem mennesker om en computerskærm og pege og sætte fedtfingre på skærmen i forhold til at stå fem mennesker om en model – der er en verden til forskel. De der små ting, der opstår, når man lige vender noget på hovedet, eller lægger en klods ind i modellen eller en sammenkrøllet serviet. Det er noget, vi altid vil prøve med vores bygherrer, at tage dem med på den rejse.”

Begrænsningens kunst

Traditionel japansk modulær arkitektur er en stor inspiration for Jespersen Nødtvedt, som netop er hjemvendt fra en studietur til Japan. Parret er også meget inspireret af Jørn Utzon, som ifølge dem har lavet ”det mest berømte og geniale projekt i arkitekturhistorien” inden for modulære typehuse, nemlig Espansiva i Hellebæk. Selv prøver de dog med egne ord hverken at være ”unikke” eller ”geniale.”

Teksten fortsætter længere nede.

”Det, vi laver, bliver jo aldrig så genialt som Utzon, men det bliver noget, der passer til de håndværkere, vi arbejder med. Det er mere vores udgangspunkt. Vi vil helst ikke komme med en stil eller med forudindtagede idéer. Og så forventer vi det samme fra bygherren,” siger Emil Jespersen.

Specifikke krav eller begrænsninger kan til gengæld være godt. I ét projekt kom bygherren f.eks. med 48 overskudsvinduer, som var fejlbestilt til et større byggeri. Jespersen Nødtvedt lod vinduerne bestemme udformningen af hele huset.

”Det er godt som designparameter, at man har nogle helt specifikke begrænsninger. Det kan også blive en sjov fortælling. På samme måde er krav fra bygherre fedt, når man kan bruge det til at formgive efter. Så er det jo en foræring,” siger Emil Jespersen.

Jespersen Nødtvedt opstod, da parret ved siden af deres faste jobs begyndte at få flere og flere projekter sammen med Emils Jespersens barndomsven, som er tømrer og naver. Fra starten samarbejdede arkitektparret tæt med de navere og andre håndværkere, der skal bygge husene, og den arbejdsmetode er blevet en fast del af Jespersen Nødtvedts tilgang.

”Vi laver altid nogle 1:1 bygningsudsnit på værksted, hvor vi sammen med en håndværker afprøver idéer og samlingsdetaljer, så det både bliver smukt og rationelt at bygge,” siger Emil Jespersen.

I 2020 lavede de en konkurrence, kort efter deres søn blev født. De fik en tredjeplads og vandt 250.000 kroner, som gav dem endnu et skub til at starte egen tegnestue. Siden da har de været i værkstedet så ofte som muligt.

”Vi er jo rimeligt nye, og vi er stadig i den der fase, hvor der er ikke noget start-stop. Det er bare derudaf,” siger Emil Jespersen.