Carsten Primdahl: "Sanselig arkitektur skaber bedre bundlinjer"

Ligesom alle andre måtte også arkitekterne fra CEBRA arbejde hjemmefra, da corona lukkede landet ned. Men en dag var der alligevel et par stykker, som tog en tur forbi tegnestuen.

”Og så stod vi dér og kiggede ud over det affolkede tegnestue-landskab med nye øjne. Følelsen var lidt som at vågne op efter en fest, hvor man spørger sig selv, hvad der egentlig er forgået her,” fortæller Carsten Primdahl, stifter og partner hos CEBRA og arkitekt MAA.

For CEBRA blev pandemien en anledning til at gentænke hele indretningen af tegnestuen på en måde, som understøtter en kultur med fokus på fællesskab, idéudvikling og fordybelse.

”Corona gav os et frirum til at tage vores egen medicin og reflektere over, hvordan vi arbejder sammen. Og ikke mindst hvordan vi skaber endnu bedre betingelser for en fællesskabsorienteret kultur, nu hvor vi alle er vendt fysisk tilbage til tegnestuen igen,” siger arkitekten og skitserer en håndfuld af de konkrete tiltag:

I det nyindrettede Coffice hjælpes den uhøjtidelige stemning på vej af farver og musik. Over bordene skaber pendler små rum i rummet, og der må gerne snakkes. Andre steder er bløde møbler kommet til, og her er ro til fordybelse. I nogle mødelokaler kan man skrive på alle flader, og det understøtter den kreative proces. Og rundt omkring på tegnestuen er flere af CEBRAs mange projekter sat på display – noget, der øger stoltheden over dét, arkitekterne udvikler sammen.

Projektet med at nyindrette egne rammer er blot ét blandt flere eksempler på den Aarhus-baserede tegnestues fokus på sanselig arkitektur, som understøtter trivsel, læringsudbytte og produktivitet. Tidligere på året lancerede CEBRA således The WISE Journal; en såkaldt tværmediel e-publikation om samspillet mellem rum, mennesker og adfærd, og indsigterne herfra bringes løbende i spil i tegnestuens projekter. Med fokus på innovationsmiljøer som for eksempel vidensarbejdspladser og uddannelsesinstitutioner giver publikationen flere konkrete bud på, hvordan man kan bruge viden fra blandt andet neurologien, sansevidenskaben og den kognitive psykologi til at skabe arkitektur, som bevidst stimulerer mennesker positivt. Arkitektur, som for eksempel understøtter vores evne til at føle glæde eller fordybe os. Eller får os til at reflektere, idégenerere eller skærpe vores opmærksomhed.

Teksten fortsætter længere nede.

Fokus på innovationsmiljøer og på bundlinjer

WISE er blevet til over fire år, hvor CEBRA har indsamlet viden fra blandt andet sansevidenskab, psykologi og neurovidenskab og interviewet organisationer som LEGO, Spotify, LinkedIn og Pinterest. Men publikationen er hverken forskning, manifest eller bageopskrift, slår Carsten Primdahl fast. Snarere er den en afsøgning af viden og inspiration, som godt nok stiller skarpt på innovationsmiljøer, men lige så vel kan overføres til arbejdet med arkitektur i mere bred forstand, om det så er hospitaler, kulturbyggeri, kontorer, skoler eller noget helt femte:

”Når vi har valgt at bruge WISE til at stille skarpt på netop innovationsmiljøer, er det fordi, det er her, effekten ofte kan måles direkte på bundlinjen – både den sociale og den økonomiske. Men i virkeligheden handler det om at skabe arkitektur, der er grundlæggende god for mennesker, ligegyldigt hvilken type værk, der er tale om,” pointerer Carsten Primdahl.

Han tilføjer, at bygherrernes interesse for at investere i bedre rammer for trivsel vokser i disse år.

”Jeg tror, at flere bygherrer vil gå fra at måle på prisen per kvadratmeter og i stedet fokusere på trivsel per kvadratmeter for medarbejderne. I dag er løn jo langt den største udgift for de fleste virksomheder, så hvorfor ikke arbejde aktivt med at udvikle rammer, som sikrer, at medarbejderne trives, er produktive og har lyst til at blive?” spørger arkitekten retorisk.

Teksten fortsætter længere nede.

Et modsvar

WISE er også et modsvar på en overordnet tendens i byggeriet, hvor bygninger og rum designes i en stadig mere datadrevet og billedbåren verden, og sanseligheden ofte taber.

”Om et projekt opfylder krav til dagslys, akustik og konstante rumtemperaturer er nemt at måle, men det er ikke nødvendigvis sådan, man skaber det bedste rum; et stimulerende rum,” mener Carsten Primdahl og uddyber:

”Når vi forelsker os i en gammel kirke, er det jo ikke kun, fordi kirkerummet er smukt at se på, men også på grund af mængden af sanseindtryk og arkitektoniske virkemidler, som supplerer og understøtter hinanden og skaber en samlet oplevelse. Sanseindtryk og virkemidler, som har det til fælles, at de dumper, så snart de kommer ned i et regneark.”

Med andre ord: Trivsel handler ikke om mængden af dagslys, men om kvaliteten af dagslyset. Lyd er ikke det samme som støj og kan sagtens påvirke os positivt. Dufte, farver og temperaturskift kommunikerer med nervesystemet, og kan styrke vores evne til at huske, fokusere og reflektere. Og så videre.

Pointen?

”Ja, den er, at sanselig arkitektur ikke kan måles. For hvordan vil du lave standarder for materialers taktilitet? Det kan ikke lade sig gøre. Kvantificering er det letteste sprog at forstå, men er ikke nødvendigvis den rigtige metode til at afdække arkitekturens påvirkning af det hele menneske,” fortsætter arkitekten med engagement i stemmen.

Teksten fortsætter længere nede.

Det handler om at være tryg

Det er nærliggende at spørge, hvordan tegnestuen selv bruger publikationen og indsigterne fra WISE i den daglige praksis?

”Den viden, vi har indsamlet i forbindelse med WISE, bruger vi til at informere os rent kunstnerisk, så vi kan tegne på et mere oplyst grundlag. Vi har ikke tidligere brugt elementer som dufte, genklang, lyd og taktilitet som bevidste redskaber; der har mere været tale om en indretningsmæssig præference. Men i dag bruger vi indsigterne fra WISE aktivt og bevidst,” siger Carsten Primdahl.

Arkitekten fremhæver IC2, et universitet i Toronto, hvor CEBRA har arbejdet med at skabe et miljø, som bringer de studerende i øjenhøjde med hinanden og med underviserne. I det runde auditorium – The Campfire – er afstanden fra forreste til bagerste sæde gjort kortere end normalt, og det øger trygheden og følelsen af sammenhold i rummet.

Med ’natklubben’ som inspiration og metafor har arkitekterne arbejdet med lyssætning, lyd og bløde og hårde overflader i designet af universitetets Collaboratorium, blandt andet i form af små grupper af bløde møbler, hvor man kan arbejde i grupper parallelt med undervisningen. Og ved at aktivere viden fra hjerneforskningen har CEBRA skabt særlige stemninger og følelsesmæssige ’ankre’, som gør, at den enkelte studerende lettere kan knytte sin hukommelse til en sanselig oplevelse.

”Når vi bruger oplevelser til at skabe en relation mellem rum og menneske, opstår der en affektion af rummet hos brugeren, og dermed øger vi også chancen for, at dem, der kommer efter os, vil videreføre det, der er bygget,” siger Carsten Primdahl, inden han afslutter: “Så for os hos handler det om at skabe meningsfulde rum, som stimulerer os og efterlader et positivt aftryk. Og om at skabe en oplevelsesrig arkitektur, der giver værdi og mening for brugerne – arkitektur, som eftertiden ønsker at bevare, og som dermed også bliver mere bæredygtig.”