Elsk 60’er betonen – vi skal beholde den længe endnu

Vi kender dem alle sammen. De lange rækker af ensartede betonboliger-blokke, der opstod under 60’erne og 70’ernes byggeboom. Og set på afstand kan det måske være svært at forestille sig, at de kan have ret mange kvaliteter. Men dengang de blev opført, stod mange af dem som vartegn for dansk boligbyggeri, der skulle sikre gode og sunde boliger til alle. Nu er de kommet i skammekrogen på grund af sociale udfordringer i nogle af de mest udsatte almene boligområder. Og betonen er blevet symbolet på problemerne.

Alene i Vollsmose i Odense skal der i alt rives 1.000 boliger ned – eller cirka hver tredje bolig. I Gellerupplanen i Aarhus er der aktuelt fremsat et forslag om, at seks boligblokke med i alt 360 lejligheder skal rives ned for at give plads til nye projekter. Ghettoplanen betyder, at der på landsplan skal rives 4.000 almene lejeboliger ned inden 2030.

Men der er mindst tre gode grunde til at politikere og boligselskaberne besinder sig, før bulldozerne sættes ind, og vi som samfund begynder at tage det alvorligt, at tiden er løbet fra nedrivninger, hvis det er muligt at bevare og transformere:

• Det udleder typisk 50 procent mere CO2 at rive ned og bygge nyt fremfor at renovere eksisterende byggeri.
• Mange nedrivningstruede boligejendomme er gode og solide bygninger, som mange er glade for at bo i, samtidig med at de er en vigtig del af vores kulturarv og historie.
• Der findes flere gode eksempler på transformationer af almene boligområder, der med respekt for områdets og de eksisterende bygningers karakter, får skabt nyt liv og tryghed i boligområderne.

Drop nedrivning, hvis vi skal kunne se kommende generationer i øjnene

Byggeriets klimaaftryk er betydeligt og skal sættes ned. I dag står byggeriet for 30 procent af den samlede CO2-udledning, og hvis vi skal nå den fastlagte 70-procents reduktion, så er renovering et betydeligt redskab i værktøjskassen. Det er både billigere og giver et lavere klimaaftryk at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Det har partnerskabet Renovering på Dagsordenen, som Arkitektforeningen er en del af, bedt Rambøll regne på. Her var resultatet, at det altid kan svare sig at renovere. Beregningerne viste, at der typisk bruges 50 procent mere CO2 på at rive eksisterende bygninger ned og bygge nyt i tilsvarende størrelse end at renovere. Så der er tydelige klima-gevinster at hente.

De fleste af de bygninger, der er på Ghettolisten er gode solide bygninger fra 60’ernes og 70’ernes byggeboom og kan holde mange år endnu. Mange af dem har store bevaringsværdige kvaliteter og udgør en væsentlig del af vores kulturarv og velfærdshistorie.

Betonblokkene er et arkitektonisk ikon for velfærdsstaten

Tag blot det omdiskuterede Gellerupplanen, som er tegnet af arkitekten Knud Blach Petersen og opført i perioden 1968 til 1972. Det er et af de bedre betonbyggerier fra perioden og en arkitektonisk repræsentant for montagebyggeriet og velfærdsstatens masseproduktion af bygninger. Byggeriet repræsenterer et af de sidste byggerier fra det industrielle byggeboom efter anden verdenskrig.

Den varslede nedrivning af 360 boliger i Gellerupplanen er da også under skarp kritik fra flere sider. Blandt andet har Arkitektforeningen Østjylland opfordret til at indstille planerne og afprøve andre løsninger i form af pilotprojekter. Det har de allerede gode erfaringer med i Gellerup.

“BLOK 4” som mønstereksempel

I 2018 foretog tegnestuerne Transform og Vandkunsten en vellykket renovering af Gellerupplanens ikoniske “Blok 4”. Med et nænsomt greb åbnede man den massive boligblok ved at nedrive enkelte lejligheder og lade hullet efter dem udgøre en lys og åben passage, der har givet blokken et åbent og venligt udtryk. Og som en del af et større infrastrukturprojekt flettede bydelen sammen med det omkringliggende byområde. Sammen med en række andre arkitektoniske tiltag og en grundig energirenovering har bygningen fået markant løft og et nyt udtryk ud fra princippet om kun at bruge kræfter og penge på det, der virkelig havde behov for udskiftning, og bibeholde resten.

I forhold til den klimamæssige gevinst viste en livcyklusanalyse at en nedrivning af en boligblok som Blok 4 i værste fald er op til 300 procent mere klimabelastende end en renovering, hvilket blev bakket op af SBI – Statens Byggeforskningsinstitut (det nuværende BUILD).

I Holland findes tilsvarende eksempler, blandt andet det prisbelønnede DeFlat Kleiburg ved Amsterdam, der er et socialt boligbyggeri opført i 60’erne og 70’erne. Den 400 meter lange 11 etagers grå betonbygning var også blevet ghetto-byggeri, og noget skulle der ske. Først var planen at rive ned, men et pres fra lokalområdet og ikke mindst finanskrisen gjorde, at der kom fokus på transformation i stedet. Man holdt fast i, at der var tale om gode og funktionelle boliger. Her blev løsningen bl.a. et målrettet fokus på at skabe liv i kvarteret – og ikke mindst gøre det attraktivt for de nye lejere at involvere sig i indretningen af deres kommende bolig. Det blev således muligt for lejerne at overtage helt rå lejligheder, som de selv kunne bygge op fra bunden med værelser, køkken og bad efter deres egne behov. På den måde blev det gør-det-selv-projekter, der var med til at skabe et vigtigt medejerskab hos lejerne – og et fællesskab mellem lejerne, som fulgte og hjalp hinanden gennem opbygningsprocessen.

Så lad os drage nytte af de gode erfaringer og se på ghettoplanen med nye briller. Vi er nødt forholde os til, at vores byggerier skal stå længere, hvis det er muligt. Boligerne kan ofte opdateres og blive bedre og sundere. Det kræver ikke, at bygherre starter forfra. Arkitekter og planlæggere, står klar til at løfte opgaven. Så hermed en bøn til boligforeningerne og politikerne. Se ellers udskældte beton-byggerier som en ressource, som vi skal blive bedre til at benytte og folde ud. Nedrivning er ikke i takt med tiden.