NYHED 28.10.19

Nye ansigter i Arkitektforeningens bestyrelse

Der er nye ansigter både i bestyrelse og udvalg efter weekendens repræsentantskabsmøde i Arkitektforeningen.

Arkitektforeningen afholdt fredag og lørdag det årlige møde i repræsentantskabet, og det betød valg til flere poster både i bestyrelsen og til udvalgene. I bestyrelsen indtræder Rasmus Jessing, der er kontorchef i Bygningsstyrelsen, og Mette Lyng Hansen, direktør i C.F. Møller København.

Begge er valgt for en fireårig periode og erstatter dermed Peter Thorsen, som blev valgt første gang i 2011 og derfor ikke kunne stille op igen, samt Camilla Richter-Friis van Deurs, der som bekendt udtrådte af bestyrelsen tidligere på året for at blive stadsarkitekt i København.

Desuden blev Rie Øhlenschlæger, indehaver af AplusB, genvalgt til bestyrelsen.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerede sig, blev det besluttet, at Kristine Leth Juul – siddende medlem af bestyrelsen – overtager næstformandsposten fra Peter Thorsen.

Valgt til udvalgene: 

I Optagelses- og Kvalifikationsnævnet erstattes Anne Beim af Rasmus Grønbæk Hansen, som blev ny leder ved fredsvalg. Derudover er bestyrelsens kandidater Tine Kjærulff-Bay og Eva Jarl Hansen valgt for en etårig periode. Nicolai Steinø blev valgt for en treårig.

Der var fredsvalg i Konkurrenceudvalget, hvor Per Schultze opnåede genvalg, og Carsten Rasmussen, Lisa Gustafsson og Thomas Ringhof blev nyvalgt.

Til Redaktionsudvalget blev Katrine Lotz genvalgt som leder, mens Thomas Birket-Schmidt blev genvalgt, og Hanne Dalsgaard blev nyvalgt.

I Understøttelsesfondet indtræder Helle Nielsen-Elgaard, og Lise Thorsen blev genvalgt.

Bliv MAA

Bliv medlem af Arkitektforeningen

Som arkitekt MAA viser du omverdenen, at du er del af et fagligt fællesskab.

Læs mere
Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +