Ørsted Haver – Et arkitektonisk modspil til energirenoveringer
Hvis vi, som arkitekter, gerne vil bidrage til en bæredygtig fremtid er det ikke nok at vi fokuserer ensidigt på udviklingen af bæredygtig byggeskik for nybyggeri. De fleste aktører i byggebranchen kan se det snusfornuftige i at bevare og energirenovere vores eksisterende bygningsmasse for på den måde at skabe tidssvarende løsninger uden at skulle bygge nyt med alt hvad dette medfører af ressourceforbrug. Dette er især udbredt i forbindelse med bevaringsværdige og fredede bygninger, samt bygninger hvor funktionen harmonerer med tidens krav.
Der findes meget fin litteratur om bevaring og renovering af god arkitektur og stribevis af veludførte eksempler. Nogle af de højst respekterede arkitekter i Danmark er dem der kan genskabe og videreudvikle de fantastiske og særlige detajler, der kendetegner de arkitektoniske pejlemærker i vores byer.
Men hvad gør vi med den dårlige arkitektur? Hvad gør vi med de bygninger, som tiden er løbet fra og som ikke længere leverer det positive bidrag til brugernes dagligdag, som forventes? Kan en arkitektonisk, snarere end en energimæssig renovering forlænge bygningers levetid, transformere beboernes miljø, skabe nye sociale rum, nye måder at bo bæredygtigt på uden at nedrive fortidens svipsere og starte på en frisk? Med Ørsteds Haver har vi forsøgt at finde svaret på om og hvordan det kan lykkes.
Frederiksbergs Grimmeste Facade
Ørsteds Haver blev til i et tæt samarbejde mellem Tegnestuen LOKAL, ejerforeningen, Salling Group og Amstrup & Baggesen og projektet løb over en lang årrække. I den periode udviklede projektet sig fra en uambitiøs lappeløsning der ikke bearbejdede husets centrale problem med manglende social interaktion på tværs af beboerne til en omfattende gentænkning af bygningens ankomst, arkitektur og beboernes fællesskab.
Vi tilføjede et lag til bygningen, som beskyttede den eksisterende struktur, men som samtidig bidrog med et radikalt anderledes og mere tidssvarende rumligt forløb. Bygningen gik fra at være identitetsløs til at have en stærk arkitektonisk tilstedeværelse i gadebilledet, hvor boligernes takt giver rytme og liv i konteksten. Indvendigt er svalegangen transformeret til en serie af semi-private balkoner, hvor beboerne kan nyde formiddagssolen. Det er et fælles rum, hvor man møder hinanden. Ankomsten minder nu mere om en villavej, end et svalegangsbyggeri og mange beboere har fordøren stående åben, så børn kan løbe ind og ud hos hinanden og lege på fællesarealet.
Den nye facade prydes af 45 små haver, der med klatreplanter og blomsterbuske opbløder bygningens nye ansigt mod omverdenen.
Arkitektonisk kvalitet
Ørsteds Haver er et eksempel på hvad der kan ske, når vi som arkitekter præsenterer kunder og samarbejdsparnere for det uventede; den rendyrkede og spirende arkitektoniske ide.
Der er ingen tvivl om at Tegnestuen LOKAL skød langt over målet, da Ørsteds Haver første gang blev præsenteret for ejerforeningen efter en kort skitseproces. De fleste kunne se at det var ’for dyrt’ og eftersom det ikke var gjort før, var projektet omgærdet af skepsis. Alligevel overlevede den enkle ide. Ejerforeningen vedtog enstemmigt projektet med en betydelig egenbetaling og Salling Group forpligtede sig ligeledes til at sikre en høj kvalitet i udførelsen. Idag bor beboerne i et andet hus end de gjorde for tre år siden og ejerforeningen har sågar skiftet navn til Ørsteds Haver.
Vi mener at vi bør tage livtag med byens Grimme Ællinger ved at tilføre nye lag til bygningerne og dermed byens historie. Ikke ved simpel videreførelse af bygningernes formsprog, men ved kritisk stillingtagen til arkitektoniske mangler og potentialer i de knap så vellykkede huse i vores byer – til gavn for arkitekturen og miljøet.
Arkitekt: Tegnestuen LOKAL // Bygherre: 872 E/F H. C. Ørsteds Vej 25-27 og Salling Group // Ingeniør: COWI og Henneby Nielsen // Entreprenør: Amstrup &Baggesen // Øvrige parter: CEJ Ejendomsadministration // Illustrationer: Hampus Berndtson, Tegnestuen LOKAL.
BaneGaarden
Bag Hovedbanegårdens nu nedlagte jernbaneterræn udvikles Københavns nye bydel, Jernbane¬byen. I områdets østlige ende ligger BaneGaardens 9 trælader, omsluttet af et stort grønt område med vildnis og store træer. BaneGaarden vil være en generator for den kommende byudvikling.
Laderne blev opført i 1909, og er tegnet af Heinrich Wenck. De ni lader har en ensartet opbygning og størrelse. De er udført udelukkende i træ i en modulær søjle-/drager-/bjælkekonstruktion. Facaderne er udført med klinkbeklædte fyrretræsbrædder. Træladerne blev oprindeligt brugt som træopbevaringslager for DSB’s togdrift, men mistede deres funktion for over 50 år siden. Bygningerne har henligget uforandret, men stærkt nedbrudte.
BaneGaarden bliver over årrække istandsat ud fra følgende udgangspunkter:
- Genbrug frem for forbrug.
- Håndværk frem for hastværk.
- Naturlige byggematerialer frem for syntetiske.
- Træ frem for beton og stål.
- Flis frem for fliser.
- BaneGaarden hylder det gode håndværk og et engageret køkken, omgivet af bier, høns og højbede.
- Ingen brugbare byggematerialer forlader byggepladsen.
Laderne blev opført i 1909, og er tegnet af Heinrich Wenck. De ni lader har en ensartet opbygning og størrelse. De er udført udelukkende i træ i en modulær søjle-/drager-/bjælkekonstruktion. Facaderne er udført med klinkbeklædte fyrretræsbrædder. Træladerne blev oprindeligt brugt som træopbevaringslager for DSB’s togdrift, men mistede deres funktion for over 50 år siden. Bygningerne har henligget uforandret, men stærkt nedbrudte.
BaneGaarden bliver over årrække istandsat ud fra følgende udgangspunkter:
Genbrug frem for forbrug.
Håndværk frem for hastværk.
Naturlige byggematerialer frem for syntetiske.
Træ frem for beton og stål.
Flis frem for fliser.
BaneGaarden hylder det gode håndværk og et engageret køkken, omgivet af bier, høns og højbede.
Ingen brugbare byggematerialer forlader byggepladsen.
Laderne er oprindelig opført til tørring af træ, og rummene er derfor udført uden vinduer og med oplukkelige lemme samt en etageadskillelse udført med åbne planker, der tillader regulering af fugtigheden under tørreprocessen. Laderne har været forsynet med ventilationslanterner i kip.
Transformationen og anvendelsesændringen stiller øgede krav til isolering, dagslysforhold og opvarmning samt sikring af brandsikring og tilgængelighed. Disse krav udfordres og undersøges, så bygningsændringerne udføres nænsomt og med respekt for den arkitektoniske form.
Træladerne bevares og restaureres i højt mulig udstrækning, og der benyttes samme håndværksteknikker og bæredygtige materialer, som ses på stedet i dag. Der udskiftes kun de allermest nedbrudte og ødelagte dele af konstruk¬tionerne. Der anvendes samme samlingsteknikker på de udskiftede dele, som konstruktionerne oprindeligt er bygget med, og der benyttes kun certificeret træ. Håndværkerne på projektet er restaureringsspecialister, og generelt vælges løs¬ninger, der giver det mindst mulige CO2-bidrag, samtidig med at det oprindelige arkitektoniske udtryk i træladerne respekteres.
Der genbruges byggematerialer blandt andet store støbejernsvinduer fra Det Naturhistoriske Museum. Betongulve brydes ikke op, men slibes og får derved nyt liv. Der anvendes lerpuds og limfarver på nye vægge og isolering udføres i granuleret træfiber. Overfladen på vægge og lofter består af lerpuds og lermaling samt limfarve for at sikre et godt indeklima, men også for at sikre konstruktionerne er placeret i et sundt miljø.
Ladernes facader er udført i træ lagt på klink. Ved istandsættelsen af facaderne vil de oprindelige brædder anvendes i størst muligt omfang. Ved udskiftning an¬vendes træ af god kvalitet og i samme dimensioner, og der anvendes ikke trykim¬prægneret træ. Facaderne males med kærnemælksmaling i brun umbra. Ventilationslanterne genskabes som klimavenlig og naturlig ventilation af bygningerne.
Istandsættelse forgår i etaper over en årrække i takt med BaneGaarden og områdets udvikling. Byggeriet følger endvidere BaneGaardens ambitioner for stedet som et byøkologisk madmarked, mødested og eksperimentarium for hele byen og som kulturbærer for den kommende Jernbaneby.
Arkitekt: Rønnow, ArcgencY // Bygherre: DSB Ejendomsudvikling A/S, Bane-Gaarden ApS // Ingeniør: Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S, COWI
A/S // Øvrige parter: Optoglas ApS, Realdania // Illustrationer: Casper B. Højer, Happylivingmedia
Enghaveparken – Klimapark
Enghaveparken fra 1928 er nu transformeret til en klimatilpasset og rekreativ park med en regnvandskapacitet på hele 22.600 kubikmeter. Nytænkende arkitektoniske løsninger, biodiversitet og vandkredsløb har skabt en park, som både tager hånd om vores kulturarv og om fremtidens udfordringer.
I 2011 ramte monsterregnen København, og forvoldte skader på estimerede 4,8 milliarder kroner. Særligt kystnære Vesterbro blev ramt hårdt. I de følgende år har København flere gange været ramt af skybrud med forskellige intensiteter. I Enghaveparken svarer kvarteret igen på monsterregnen efter en gennemgribende omlægning. Der er skabt plads til 9.000 m3 skybrudsvand ved at udgrave inden for parkens nyklassicistiske struktur. Dertil kan en ny mur langs parkens perimeter tilbageholde resterende 14.000 m3 via en oversvømmelse af parkens fulde areal. Dermed sikrer parken, at fremtidige skybrud – også de mest voldsomme – ikke skader de omgivende kvarterer. Løsningerne holder ekstremregnen tilbage og giver kvarteret og byen nye opholds-, sanse- og bevægelsesmuligheder.
En del af hverdagsregnen fra bydelens tage opsamles i parken i et underjordisk rørmagasin til vanding af de mange plantearter og træer i tørre perioder og kan optankes af byens fejebiler, der bruger vand til at rense gaderne. Samtidig håndteres vandet synligt i projektet ved hjælp af multifunktionelle skybrudsbassiner og det 550 meter omkransende dige. Her cirkuleres regnvandet rundt i en rende på toppen af perimetermuren, så brugerne kan løbe fingrene igennem vandet, og det anvendes også i en central springvandshave, hvor børn kan lege. Det er formentlig den første lovlige rekreative anvendelse af regnvand i Københavns historie i nyere tid, der hidtil kun har anvendt grundvand. Derved spares millioner af liter grundvand. Når rørmagasinet tømmes efter en længere tørkeperiode, bortfalder de rekreative vandfunktioner. Dermed kobles parkens vandtekniske funktioner med en sanselig dimension og en kausal ressourceforståelse.
Enghaveparken åbnede i sin tid med værker tegnet af en ung Arne Jacobsen. Med den nye Enghavepark er flere af Jacobsens tidlige værker blevet restaureret og to funktionalistiske pavilloner er genopført. 1.000.000 mennesker besøgte årligt parken inden omlægningen, og med udbygningen af Carlsberg Byen og et nyt metrostop på Enghave Plads forventes det tal at stige i de kommende år. Dermed bidrager parken med sine forskellige brugsmuligheder til et vigtigt socialt samlingspunkt.
Parkens arkitektoniske styrke ligger i integrationen af den enorme vandvolumen i parkens nyklassicistiske æstetik og projektet er dermed det allerførste af sin art. Dermed viser vi, at vi både kan bevare og nytænke vores fælles kulturarv, når klimakrisen rammer byerne. De nye atmosfæriske vandhåndteringselementer åbner op for en både pragmatisk, sanselig og æstetisk fortælling, som forhåbentlig kan give anledning til nye refleksioner om klimaet. Når næste ekstremregnshændelse indtager parkens samtlige 35.000 m2 i ét sammenhængende vandspejl, er det både udtryk for en vandteknologisk og arkitektonisk bedrift og en naturens genkomst i en ny type urban metabolisme.
Det ultimative mål med den grønne omstilling opnås i vores øjne, når kultur og natur igen kommer i balance. Når vores ressourceforbrug kan matches af planetens regenereringsevne. Med omlægningen af Enghaveparken har vi taget et skridt i den retning.
Arkitekt: TREDJE NATUR // Bygherre: Københavns Kommune, HOFOR og Områdefornyelsen// Ingeniør: COWI // Entreprenør: Hoffmann // Øvrige parter: Platant // Illustrationer: Astrid Maria Busse Rasmussen, Flemming Rafn
Frihedsmuseet
Vi vandt arkitektkonkurrencen om Frihedsmuseet i 2015. I januar i år stod museet færdigt. Det formidler historien om Danmarks modstandskamp under Anden Verdenskrig; en grundfortælling om kampen for frihed, om modstand og om valget at gå til modstand. Det nye museum erstatter det gamle, der brændte i 2013. Frihedsmuseet ligger i Churchill Parken ved Kastellet i København, et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker. Churchill Parken ligger i Frederiksstaden, der er grundlagt i 1749. År har fulgt år på dette sted. Begivenhed har fulgt begivenhed, bygning på bygning, menneskeliv har fulgt menneskeliv.
Når vi som arkitekter tager ud for at løse en ny opgave, møder vi et sted. Churchill Parken er et ekstremt eksempel, når det kommer til at møde et sted, der bærer på en historisk arv. Det kan også være, vi møder ren natur eller en anløbskaj, et jernbaneterræn eller en bygning, der skal transformeres. Man møder altid noget, aldrig intet. Alle steder har en atmosfære og en historie. Nogle gange er den storslået og overvældende, andre gange er den umiddelbar svær at mærke. Men hvis man bliver ved at lytte, begynder alle steder før eller siden at tale.
Når vi går ind et sted, er det for at skabe liv. Det ligger indlejret i vores rolle, at vi som arkitekter er skabere af det nye. Vi ser ikke vores rolle, som nogle der fjerner og renser op, selvom det helt lavpraktisk kan være nødvendigt at fjerne noget, før der kan bygges nyt.
Stemningen, i det der fjernes, kan bæres videre i en ny bygning, måske i måden vi fortolker en bygningstradition, et steds skala og rytme, et vindues placering i vægkonstruktionen, i en belægning eller i en ny teglstens gnistrende farvespektrum.
Synet på, hvad der skaber værdi i vores byer, ændrer sig hele tiden. Derfor skal vi være forsigtige, når vi river ned og forandrer. Vores mål er aldrig at fjerne historien, men at give adgang til den.
I arbejdet med at skabe det nye Frihedsmuseum, spurgte vi os selv: Hvordan skaber man noget nyt på et naturskønt og betydningsladet sted, der dybest set ikke har brug for en ny bygning? Hvordan anerkender man det, der er gået forud, samtidig med at der skal skabes plads til alt det nye, der skal udfolde sig her?
På grunden i Churchillparken står der nu et rektangulært, indrammet offentligt pladsrum og en ellipseformet pavillon. Pavillonen er bindeleddet mellem oppe og nede, et lille hængsel der forbinder nutiden og livet i parken med historiefortællingen i den dobbelthøje udstillingssal under jorden. Udenfor på den mørke ellipse kraver humle, majrose og kaprifolie på et espalier af corten stål. Planterne er langsomt ved at forvandle bygningen til en del af parkens natur. Vores håb er, at bygningen kan leve stille og ligeværdigt, side om side med parkens andre historiske monumenter.
Muligvis vil man opleve en kortvarig kropslig forstyrrelse, når man træder indenfor; en udfordring af orienteringsevnen, en lille svimmelhed på rejsen ned i mørket eller tilbage op i lyset. Bygningen ligger skævt på den rektangulære plads. Indenfor er bænke og trapper forskudt i forhold til aksens retning. Bygningens ellipseform er dobbelt. Indenfor danner de bærende betonvægge en mindre ring. Gennem vinduesåbninger ser man glimtvist parken og verden udenfor. Fornemmelsen af tid og retning bliver en anden, når man bevæger sig i museet.
Pavillonen fungerer som en beholder for erindring. Når vi bevæger os i rum, der er betydningsladede, åbnes der en mulighed for, at vi kan mærke, at vi er i kontakt med noget, som andre mennesker har givet videre til os. I stedet for at være små fnug, der svæver løsrevne fra fortiden, får man i bedste fald mulighed for at mærker den tråd, der forbinder os med både fortid og fremtid. Arkitektur er tidsarbejde. Det er oplevelsen af den også. Det er gennem det byggede og gennem historien, at vi får mulighed for at betragte os selv som mennesker og forstå vores kultur.
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter // Bygherre: Nationalmuseet, Kulturministeriet // Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører A/S, Dansk Energy Management A/S // Landskab: Professor, landskabsarkitekt Steen Høyer og Julie Kierkegaard A/S // Illustrationer: Jens Lindhe, Hampus Berndtson
Københavns Museum
I 2015 besluttede Københavns Kommune at flytte Københavns Museum fra Vesterbrogade til arkitekt Hans Jørgen Holm´s fredede Overformynderi fra 1894, der ligger på hjørnet af Stormgade og Vester Voldgade. Den oprindelige bygning var skjult bag gipsvægge, plasticmaling, nedsænkede lofter, fast inventar, standard belysning, gråmelerede linoleumsgulve mv. Alle disse lag har vi fjernet, og restaureret bygningens indre, så husets oprindelige kvaliteter og rigdom kan opleves.
I Stormgade er Københavns Museum nu placeret midt i byens kulturkvarter, med adgang via den lille byhave på hjørnet. Den oprindeligt imposante bygning skulle utvivlsomt skabe respekt om- og tillid til Overformynderiet, mens den som ramme for Københavns Museum vil udstråle, at København tager sin historie alvorligt. Det har under restaureringen været vigtigt at fremkalde og bevare det udtryk, som huset er tiltænkt, samtidig med, at visionen om byens museum helt overordnet har været rammesættende for, hvordan bygningen er restaureret. Det endelige resultat er udtryk for den rigdom, der opstår af forpligtigelser og bindinger , som hviler på bygningens oprindelige arkitektoniske og håndværksmæssige kvalitet.
Den vinkelformede bygning er organiseret med to fløje omkring et centralt trapperum. Vi har ved indretningen af museets funktioner lagt vægt på at skabe en dialog mellem cirkulationen og en rumlig fortælling. Den rigt dekorerede hovedtrappe sikrer flowet i bygningen. Efter restaureringen sikrer arkitekturen og de mange detaljer, at bygningens rumlige hierarki er let at opfatte, til gavn for wayfinding i museet. Der er mange indgange til museet, og både byhaven og caféen giver mulighed for uforpligtende brug af huset, der nu er alle københavneres store villa. En sammenhæng mellem ude og inde artikuleres således f.eks. allerede fra den grønne gård, der giver adgang til bygningen og ansporer dekorationsmalerier med havemotiver i ankomstrummet på hvælvene i fløjen og loftet på 1. salen.
For at transformere bygningen til en konsistent og vital ramme om formidlingen Københavns rige historie har vi fokuseret på at restaurere og genskabe bygningens smukke historicistiske arkitektur, oprindelige bygningsdele og de rige dekorationer, der overalt emmer af den høje håndværksmæssig kvalitet der er karakteristisk for Hans J. Holms arkitektur. Grundige historiske og bygningsarkæologiske undersøgelser har ligget til grund for vores restaureringsholdning. Hvor hovedparten af bygningen, der rummer udstillinger og publikumsfaciliteter er tilbageført til det oprindelige udgangspunkt, mens parterreetagen er ombygget til blandt andet skoletjeneste. Tilføjelser er indpasset så de er aflæselige og diskrete.
Københavns Konservator har ført farvesætningen tilbage til den oprindelige, der giver hvert rum personlighed og identitet. Farverne fremhæver også, at man i hvert udstillingsrum går ind i en anden epoke, ny begivenhed, nyt tema og andet sted i byen.
Et moderne museum stiller store tekniske krav. Således udnyttes alle hulrum, skorstene, oprindelige varmluftkanaler, hulrum over hvælv under gulve mv. i bygningen nu til skjulte føringsveje for tekniske installationer, så bygningen teknisk er transformeret til museum med tidssvarende funktioner, udstillingsteknik, indeklima og sikkerhed.
Rummenes rige variation er udnyttet fuldt ud af udstillingsarkitekterne. Udsigten til det centrale København er bevaret så byen helt bogstaveligt kobles til udstillingen. Eksempelvis er der fra rummet der fortæller om svenskernes storm på København udsigt til Stormgade.
Der er ved indretningen af museets udstilling gennem designet af udstillingsinventaret lagt stor vægt på at skabe en dialog mellem besøgsflowet og en rumligt fortællende oplevelse. Kurateringen og programmeringen af udstillingerne er udført med stor fokus på hvordan de enkelte rum opleves. I forlængelse af dette er inventaret i de permanente udstillinger, der fremstår lyst og let i højglanspoleret stål, designet til at genspejle og fremhæve rummets historiske arkitektoniske kvaliteter.
Belysningen er udformet med henblik på at skabe helhedsoplevelser og sammenhæng mellem arkitektur, rum og udstilling, således er belysningsløsningerne tilpasset de enkelte rum og behov.
Arkitekt: Rørbæk og Møller Arkitekter A/S, LETH & GORI ApS // Bygherre: Byggeri København, Københavns Museum // Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen A/S // Udstillingsarkitekt: JAC Studios // Øvrige parter: Københavns Konservator, Nationalmuseets Konservatorer, Fortheloveoflight, Nanna Arnfred, Elias Lewinski, Oncotype, Dark Matters, Briq Group ApS // Illustrationer: Adam Mørk.
Valget af de fem værker
Fællestrækket i værkerne, der er nomineret til Årets er en historisk opmærksomhed, enten som restaurerings- og transformationsopgaver eller som nyfortolkning af kendte programmer.
I oktober måned kunne offentligheden indstille arkitektoniske værker fra det seneste år i Storkøbenhavn til Årets Arne. Det resulterede i et stærkt felt på 26 værker, der dækkede bredden af realiseret arkitektur i hovedstaden i 2020. Ved en afstemning blandt medlemmerne af Akademisk Arkitektforening København, er feltet nu indsnævret til kun fem nominerede. De fem værker er dermed med i slutspillet om kåringen til Årets Arne 2021.
“De fem nominerede værker tager på hver deres måde vare på det eksisterende. Resultatet af afstemningen peger på et aktuelt syn på arkitektens virkefelt og en
ændring i værkopfattelsen. En arkitektur, der i højere grad bygger videre på og
tager afsæt i det, der har været forinden. Det flytter opmærksomheden fra det spektakulære eller helstøbte til en mere processuel arkitektur forankret i tiden,” siger Morten Birk Jørgensen fra lokalledelsen i Arkitektforeningen København.
Kollektiv bedømmelse
Den åbne og anonyme runde, hvor offentliheden har mulighed for at indstille, giver synlighed til værker, som ikke allerede er fremhævet af anmeldere eller redaktører.
“Med Årets Arne konkurrerer de etablerede tegnestuer med vækstlaget på lige
vilkår. Mange arkitekturpriser har høje omkostninger eller juryer som alene skeler til de allerede anerkendte. Til Årets Arne stemmes der anonymt. Nomineringerne er dermed udtryk for en i arkitekturen sjælden, kollektiv bedømmelse,” siger Morten Birk Jørgensen.
Kåring af vinderen
Som kvalificering af juryens vurdering indeholder processen for udpegning af
Årets Arne arrangementet ’Fejring og Kritik’. Du kan live streame arrangementet den 29. januar kl. 15.00.
En traditionsrig pris i udvikling
Årets Arne er siden stiftelsen i 2007 årligt blevet uddelt af Arkitektforeningen København. Prisen er opkaldt efter den moderne danske arkitekt Arne Jacobsen, som blandt andet står bag værker som Nationalbanken og Rødovre Rådhus.
Sidste år løb byrumsprojektet Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen med Årets
Arne og blev overrakt teamet med SLA i spidsen til foreningens nytårskur i Tunnelfabrikken.
I 2020 blev prisen relanceret med et nyt reglement, der blandt andet indeholder
afstemning om nominering, en offentlig diskussion og en skriftlig betænkning fra juryen.
Hovedprisen Årets Arne gives til opførte værker, der har løftet arkitekturen i hovedstadsområdet i det forgange år. Endvidere uddeles initiativprisen Lille Arne i forbindelse med uddelingen.
