Panum & Kappel giver nyt liv til de uskønne bygninger

Efterkrigstidens bygninger findes overalt i landet, men er ikke rigtig elsket af nogen. Ikke rå nok til at være cool kulisse og for ung og uskøn til at være værdsat kulturarv. Endnu. For måske er et skifte på vej. I hvert fald har vækstlagstegnestuen Panum & Kappel kastet deres kærlighed på periodens pragmatiske bygninger, som de udvikler til nye formål – og tilfører en skønhed og elegance, der ikke var der før.

”For 30 år siden havde de fleste bygherrer nok revet de her bygninger ned uden at blinke, men i dag er der et vindue, hvor vi kan omdanne dem til andre funktioner og samtidig eksperimentere med nye arkitektoniske udtryk, løsninger og cirkulære byggemetoder,” siger Lin Kappel, tegnestuens ene medindehaver.

Uskønne bygninger frem i lyset

De to MAA’er Lin Kappel og Kasper Panum begyndte at arbejde sammen lige efter sidste eksamen, og derfra tog det fart. I dag har tegnestuen ni medarbejdere og en hel stribe af realiserede projekter på CV’et. Fra nybyggeri i træ til transformation af forhenværende industri. Og fra minimale baghuse til store erhvervsbygninger.

Denne sensommerdag sidder vi i tegnestuens lyse lokaler på Vesterbro i København. Kasper Panum bladrer i bunken af projektbilleder på bordet.

”Det her projekt er et godt eksempel på den måde, vi arbejder på,” siger han og peger på en visualisering af de kommende ungdomsboliger, Pulse N, i Københavns Nordvestkvarter.

Med otte etager, lange, lige vinduesbånd, beton og tegl ligner bygningen det, den er: en tom og lettere anonymt udseende industribygning med rødder i 1960’erne. Netop nu er Panum & Kappel godt i gang med at transformere den til omkring 180 ungdomsboliger, men uden at fjerne bygningens historie og stramme, rationelle logik, forklarer Kasper Panum og skitserer projektets hovedgreb: Mens den eksisterende betonkonstruktion skal bevares, som den er, vil lette indervægge fremover danne ramme om nye boliger og fællesrum.

Teksten fortsætter længere nede.

Tilgangen er karakteristisk for arkitekterne, der insisterer på at skabe ny og moderne arkitektur ud fra en ressourcebevidst, materialenær og cirkulær tilgang.

Derfor starter tegnestuen deres projekter med en kortlægning af de byggetekniske og arkitektoniske kvaliteter og potentialer – og med tre spørgsmål: Hvad kan bevares? Hvad kan genbruges direkte? Hvad kan genanvendes på en ny måde? Og allerhelst skal materialerne bruges igen på selvsamme matrikel. Målet er ny arkitektur, der bygger på genbrug og genanvendelse, men ikke ser sådan ud – og som udvider og udfordrer vores blik på, hvad der er skønt.

”Ved at insistere på først at se på, hvad der allerede er – også når det gælder eksisterende materialer og en bærende konstruktion, får vi muligheden for at gentænke, det der ved første øjekast ikke tillægges nogen særlig værdi,” uddyber Lin Kappel og slår en streg under det, der er tegnestuens credo: at forene æstetik med byggeteknisk viden. Men også en gennemført ærlig tilgang, hvor tekniske og konstruktive forhold bruges og fremhæves som arkitektoniske detaljer.

Teksten fortsætter længere nede.

Intet er tilfældigt

Endnu et billede hives frem fra bunken på bordet. Et typisk københavnsk baghus har fået sin renæssance. Sølvhuset er omdannelsen af en gammel, funktionstømt staldbygning fra dengang, husdyr og mennesker stadig boede tæt op ad hinanden i den indre by.

I dag står huset forvandlet til tidssvarende bolig med dens oprindelige karakter bevaret. Og også her spiller det nye og gamle sammen og danner en ny helhed: Tilsodede, grå mursten og et gammelt hejseværk står i kontrast til de skarpe, rødmalede vinduer og vidner om husets historie og den oprindelige funktion.

I stueetagen er bad og køkken placeret, hvor stald med vognparkering og hestebåse engang lå. En ny indervæg i træ er kommet til, og på den er rækken af sirligt placerede bolte og spændeskiver til at få øje på – en detalje, mange nok ville gemme væk, men her er den brugt bevidst som et arkitektonisk element.

”Vi gør en dyd ud af at arbejde med detaljeringen som en del af arkitekturen i sin helhed, og vi fremhæver det i stedet for at gemme det væk. En lille detalje som en bolt og en skive viser en større intention om, at væggen i fremtiden kan skilles ad igen, og at bygningen kan ændre funktion, når nye behov opstår,” forklarer Lin Kappel.

Det er nærliggende at spørge, om Panum & Kappel – og andre fra deres generation – er i gang med at bane vejen for en helt ny æstetik?

”Vi er i hvert fald et produkt af vores egen tid og kommer med en egen æstetisk vilje. Og vi tror på, at det uskønne bliver skønt, når nye lag og detaljer kommer til. Hvis det vel at mærke sker med ærlighed, omtanke og omhu,” svarer Lin Kappel.

Bygbare visioner

Panum & Kappel er først og fremmest arkitekter, men tværfaglighed er en bærende værdi for tegnestuen, hvor medarbejderne kommer med fagligheder, der spænder over håndværk til kommunikation. Og de forskellige kompetencer er forudsætningen for at kombinere arkitektoniske visioner med realiserbart byggeri.

”Vi arbejder med de bygbare visioner. Vores projekter skal kunne realiseres inden for den økonomiske og lovmæssige ramme, som nu engang er et vilkår. Det skal kunne bygges, og det skal kunne stå, og det kan vi sikre, fordi vi hver især bidrager med noget forskelligt,” siger Kasper Panum.

Ud over at være arkitekt er han også bygningskonstruktør og har arbejdet i entreprenørvirksomheder.

”Så jeg kender også til byggeriet fra et andet perspektiv end arkitektens og ved, at bygherre bliver tryg, når vi kan bevise, at vi har styr på for eksempel økonomi, proces og byggeteknik. Og så er det altså nemmere at foreslå, om vi for eksempel skal arbejde med genanvendelse af teglfacader, biogene materialer eller andre cirkulære byggemetoder.”

Teksten fortsætter længere nede.

Telefonen ringer ikke af sig selv

Helt fra starten har tegnestuens tilgang været lidt ’omvendt’ i forhold til den klassiske tegnestue. Fra første dag valgte Lin Kappel og Kasper Panum at arbejde med projektudvikling og projektering frem for konkurrencer, og det kunne lade sig gøre, fordi de to arkitekter har kompetencer, som matcher hinanden, både når det gælder viden om arkitektur, æstetik og mere byggetekniske problemstillinger.

I dag har tegnestuen rundet de fem år, og de to stiftere sidder med et voksende hold af arkitekter og konstruktører plus en række byggede projekter bag sig. Det er oplagt at se lidt tilbage, så hvad har de to partnere lært, og hvilket råd ville de give deres yngre selv?

”For det første har det været helt, helt afgørende at bygge en portefølje op af realiserede projekter i stedet for at bruge vores kræfter på konkurrenceforslag, hvor der er mange om buddet. Vi har lært, at telefonen ikke ringer af sig selv, så vi er ikke blege for selv at tage kontakt til potentielle bygherrer, og vi har også haft held med det,” siger Kasper Panum.

Lin Kappel tilføjer: ”Og vi tager gerne projekter ind, som i udgangspunktet synes små, kedelige eller uskønne, hvis vi kan se, at vi kan skabe stor værdi. På den måde kan vi være med til at sætte en dagsorden for det enkelte projekt – og samtidig kan vi skubbe til, hvad og hvordan vi bygger mere cirkulært i fremtiden.”