Prisopgave: Udsyn 2022

Om Udsyn 2022

Udsyn 2022 er en åben idékonkurrence, som er udskrevet af Akademisk Arkitektforening. Opgaven er udarbejdet af Arkitektforeningens direktør arkitekt MAA Lars Autrup i samarbejde med arkitekt MAA Haris Hasanbegovic, prisopgavevinder 2021.

Det vindende forslag tildeles en pris på 75.000 kr. Hertil kan priskomiteen vælge at give rosende omtaler.

Deltag i konkurrencen

• Konkurrencen er udskrevet den 5. januar 2022.
• For at deltage i Udsyn 2022 skal du oprette dig som bruger i iBinder, hvor tilmelding, aflevering og al kommunikation foregår. Her henter du også konkurrenceprogram og bilag. Opret dig via link nedenfor.
• Der er også mulighed for at stille spørgsmål til konkurrenceprogrammet via iBinder. Bemærk, at spørgsmål skal være stillet senest tirsdag den 1. februar, og svar vil blive lagt op på iBinder senest fredag den 11. februar.
• Alle forslag skal være indleveret senest den 1. marts 2022 kl. 12.00.

Hent konkurrenceprogramet i pdf her

Teksten fortsætter længere nede.

Baggrund for konkurrencen

Med prisopgaven Udsyn 2022 inviterer Arkitektforeningen vores medlemmer til at give deres bud på, hvordan arkitektfaget kan bidrage til en udvikling mod en absolut bæredygtig fremtid.

Anledningen er, at 2022 markerer 100-året for Le Corbusiers modernistiske utopisamfund: Ville Contemporaine. Med sin hypereffektive opdeling af infrastruktur samt grid af skyskrabere og boligtårne svarede Ville Contempororaine på datidens problemer med trængsel, boligmangel og lav boligstandard. Projektet er et eksempel på en arkitektonisk vision for løsningen af aktuelle samfundsproblemer. Men det fremstår også i dag som et skræmmeeksempel på planlægning uden hensyntagen til borgerne og byens kulturelle værdier.

I dag står vi over for en række nye udfordringer i forhold til et sikre en bæredygtig udvikling af vores byer. Men paradoksalt nok synes svarene at været baseret på samme radikale visionstænkning. I København er der planer om Lynetteholm, som kombinerer boligbyggeri og stormflodssikring, og yderligere fortætning af byen er foreslået både på Amager Fælled og Stejlepladsen.

Disse initiativer svarer på et højaktuelt problem med boligmangel, men er ikke uden konsekvenser – og er derfor genstand for utilfredshed og kritik. Mange borgere ønsker eksisterende økosystemer og rekreative rum fredet for byudvikling og ønsker større og mere direkte indflydelse på byens udvikling.

Samtidig oplever vi en ny europæisk bevægelse, hvor EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen stiller sig foran og erklærer, at en ægte bæredygtig omstilling af vores samfund kræver en kulturel bevægelse, som er funderet nedefra. Den grønne omstilling kan med andre ord ikke dikteres ovenfra, men kræver en kulturel omstilling, som skal komme fra os alle.

Tilbage står vi med dilemmaet, at fortætning og udvidelse af byen ofte er på bekostning af miljømæssig bæredygtighed, mens en fastholdelse af status quo bliver på bekostning af den sociale bæredygtighed. Begge dagsordner er en bunden opgave for os arkitekter, men hvordan løser vi det?