NYHED 29.06.23

Verdens største arkitekturkongres åbner næste uge i København

Den længe ventede UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023 løber af stablen i København fra den 2. til den 6. juli. Kongressen, som samler omkring 6000 arkitekter i Bella Centret, vil udforske og fremhæve arkitekturens potentiale til at skabe et mere bæredygtigt bygget miljø og et bedre samfund for alle. Programmet er spækket med keynote-dialoger, præsentationer og udstillinger samt guidede ture, sociale arrangementer og 15 signatur-pavilloner rundt omkring i København.

Foto: Daniel Rasmussen og Copenhagen Media Hub

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

På vej mod en bæredygtig fremtid – som ikke lader nogen tilbage

Det overordnede tema og titlen for kongressen er “Sustainable Futures – Leave No One Behind”. Programmet har fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne), og talerne vil fremhæve, hvordan arkitektur kan være et essentielt redskab til at opnå målene

Med omkring 6000 arkitekter fra mere end 135 lande tilbyder UIA Verdenskongressen for Arkitekter en unik platform til at dele viden og skabe nye professionelle forbindelser på tværs af lande og kontinenter. Arkitekter og branchefagfolk vil få mulighed for at interagere, udveksle idéer og opbygge samarbejder, der kan drive positiv forandring i det arkitektoniske landskab globalt såvel som nationalt.

“Vi tror på, at deltagerne om ti år vil se tilbage på, hvordan kongressen i København blev katalysator for en ændring i deres praksis. Vores mission er at opmuntre det byggede miljø til at bygge bygninger og byer, som ikke kun er miljømæssigt – men også socialt bæredygtige. Det handler om at bygge en fremtid, hvor planetære grænser, inklusion og biodiversitet altid er i centrum”, siger Mette Lindberg, administrerende direktør for UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023.

Over 400 talere bidrager til UIA Verdenskongressen for Arkitekter 2023

Kongressens talere inkluderer førende globale stemmer og tænkere, der er udvalgt på baggrund af deres store bidrag til arkitektur, videnskab, erhvervsliv og politik. Her er nogle få af de over 400 talere:

Bjarke Ingels (BIG), Carlo Ratti (MIT og Carlo Ratti Associati), Christian Benimana (MASS Design Group og The African Design Centre), Dorte Mandrup (Dorte Mandrup A/S), Francis Kéré (Kéré Architecture), Jan Gehl (Gehl), Jesica Amescua Carrera & Mariana Ordóñez Grajales (Comunal), Junya Ishigami (Junya Ishigami + Associates), Kjetil Trædal Thorsen (Snøhetta), Kunle Adeyemi (NLÉ), Margrethe Vestager (EU-Kommissionen), Nathalie De Vries (MVRDV), Mette Skjold (SLA), Nyasha Harper-Michon (Archtivist), Oleksandr Kubrakov (Deputy Prime Minister For Restoration Of Ukraine), Reinier De Graaf (OMA, Office For Metropolitan Architecture).

Hvad kan man forvente?

Det omfattende kongresprogram omfatter keynote-dialoger, modereret af Connie Hedegaard, videnskabelige præsentationer, Next Gen-sessioner, workshops, udstillinger af nye materialer, politiske samtaler og meget mere.

EKSEMPLER FRA PROGRAMMET

Keynote-dialog: EU på grønne veje – Et europæisk perspektiv på en global udfordring
Bjarke Ingels (arkitekt og stifter af BIG) møder Margrethe Vestager (EU konkurrencekommissær og ledende næstformand for EU-kommissionen i en samtale om, hvordan politiske institutioner, virksomheder og Europæiske værdier kan bidrage til at skabe en bæredygtige udvikling af byggeriet, som i dag står for 40% af det samlede CO2-aftryk. Samtalen tager udgangspunkt i EU’s tiltag som European Green Deal and the New European Bauhaus. Læs mere her

Genfortolkning af kystbyer i mødet med stigende havstande
Realdania, som er en af verdenskongressens hovedpartnere, har inviteret en af de fremmeste tænkere inden for bæredygtig byudvikling, Billy Fleming, til en dialog med filantropidirektør, arkitekt MAA Nina Kovsted Helk fra Realdania. I sit daglige virke er Billy Fleming direktør for Ian L. McHarg Center på Weitzman School of Design på University of Pennsylvania. Han har fået optaget sine artikler om klima, katastrofer og design af byer i The Guardian, The Atlantic, Houston Chronicle og Science for the People Magazine, og han bliver ofte bedt om at kommentere infrastrukturforslag og de byggede miljøers konsekvenser af klimaforandringer. Han har tidligere været tilknyttet Obama-administrationens White House Domestic Policy Council. Læs mere her

Rekonstruktionen af Ukraine – behov og bidrag
Oleksandr Kubrakov, (vicepremierminister for genopbygning af Ukraine og minister for samfund, territorier og infrastrukturopbygning i Ukraine) møder Helle Søholt (arkitekt og medstifter af Gehl Arkitekter) og
Kristine Leth Juul, (pro-rektor Arkitektskolen Aarhus) i en særlig session om rekonstruktionen af Ukraine. Læs mere her

VELKOMSTRECEPTION SØNDAG DEN 2. JULI PÅ KØBENHAVNS RÅDHUS

Søndag den 2. juli kl. 17 – 19 vil der være en velkomstreception på Københavns Rådhus som opvarmning til kongressen. Her vil blandt andre kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) samt Natalie Mossin, Formand for UIA Verdenskongressen for Arkitekter og institutleder på Det Kongelige Danske Akademi være til stede.

Det faglige program starter mandag den 3. juli med en åbningsceremoni kl. 9.00 i Bella Centret efterfulgt af kongressens første keynote-dialog mellem Margrethe Vestager og Bjarke Ingels.

15 Verdensmålspavilloner opført som signaturer for verdenskongressen i København

Langs Københavns Inderhavn og på udvalgte steder i byen, står 15 midlertidige pavilloner opført som fysiske signaturer for verdenskongressen. Pavillonerne forholder sig alle til et eller flere af FN’s 17 Verdensmål og er blevet til i forskellige partnerskaber mellem arkitekter og f.eks. producenter, forskningsinstitutioner og brancheorganisationer. Her finder byens besøgende blandt andet Arkitekter Uden Grænsers pavillon ”Bio-Centre” og de tre anmelderroste pavilloner på Søren Kierkegaards Plads, bygget i stampet ler, strå, træ og genbrugsglas, som præsenteres under projektet Fra 4 til 1 Planet. Også de klassiske mursten er præsenteret i pavillonen Bricks in Common, som åbner den 28. juni. Pavillonen er skabt i samarbejde mellem Mangor Nagel – del af AART, NOAA Arkitekter, Københavns Murerlaug, Next uddannelsen København og mange flere.

Udforsk det fulde program
Download PDF-oversigt

Sussi Heimburger

+45 24 46 81 61

sh@arkitektforeningen.dk

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +