KURSUS

LKVV 2023-2024 – Ledelse i kreative videnvirksomheder

Leder i det kreative felt? Kom med på Danmarks eneste lederuddannelse, som er målrettet ledere i den kreative branche. Sammen stiller vi skarpt på opgaverne med at skærpe både en markedsorienteret tilgang til driften og videnvirksomhedens kerneydelse: de kreative kompetencer.

Uanset om du leder en mindre tegnestue eller en af de helt store arkitektvirksomheder, kan LKVV give dig nye perspektiver og helt konkrete værktøjer, der styrker dig som leder på et personligt og professionelt plan. Foto: Jens Markus Lindhe

Tidspunkt:

30.08.2023 kl. 09:30 - 16:30

Se alle forløbets datoer i kursusbeskrivelsen

Sted:

Akademisk Arkitektforening, Åbenrå 34

Pris:

80.000 kr. for Ikke medlem
64.000 kr. for MAA

Tilmelding ikke længere muligt

For spørgsmål og tilmelding kontakt

Charlotte Langen

Projektleder

+45 30 85 90 02

cla@arkitektforeningen.dk

LKVV sætter fokus på ledelse i kreative videnvirksomheder

LKVV er et lederudviklingsforløb med unikt fokus på de særlige udfordringer, som ledere af kreative virksomheder og organisationer ofte skal håndtere. Undervisningen kobler teori og praksis og giver konkrete ledelsesværktøjer, du kan omsætte og bruge i hverdagen med det samme.

Over 100 ledere fra arkitekt- og designfaget, mediebranchen, museumsmiljøet m.fl. har indtil nu gennemført lederudviklingsforløbet med undervisere, der blandt andet er fast tilknyttede som forskere og eksterne lektorer på henholdsvis CBS og Københavns Universitet.

Er LKVV for dig?

‘LKVV – Ledelse i Kreative VidenVirksomheder’ er for dig, der vil undersøge og arbejde med de ledelsesmæssige dilemmaer, der knytter sig til at udvikle en sund balance mellem forretningsmæssig styring og udvikling i en kreativ virksomhed. Sammen stiller vi skarpt på opgaverne med at skærpe både en markedsorienteret tilgang til driften og videnvirksomhedens kerneydelse: de kreative kompetencer.

Vi arbejder ligeværdigt med det forretningsmæssige fokus, samtidig med at dit personlige lederskab styrkes. Det sker gennem konkrete delopgaver, hvor dine og de øvrige deltageres aktuelle udfordringer løbende inddrages i læringsprocessen.

For at deltage i – og få det fulde udbytte af – kursusforløbet er forudsætningen, at du har et vist personaleansvar og indflydelse på virksomhedens eller organisationens strategiske beslutninger. Du skal også have relevant anciennitet på mindst 10 år.

Sådan er forløbet

Forløbet strækker sig over 14 undervisningsdage, som er fordelt over 8 måneder. Det afsluttes med, at du udarbejder en forretningsplan for din virksomhed på baggrund af det tilegnede stof. Du eksamineres i din forretningsplan til den afsluttende mundtlige eksamen.

Undervejs vil du være tilknyttet en mindre studiegruppe til opgaveløsning og forståelse. Udover undervisningsdagene skal du påregne hjemmeopgaver og selvstudium samt den afsluttende eksamen (bestået/ikke bestået).

Som deltager skal du en indgå en forpligtende aftale med nærmeste leder om ledelsesmæssig sparring og bistand til implementering af det lærte stof. Sparringspartneren kontaktes af kursets gennemgående underviser efter introduktionsworkshoppen og forventes desuden at deltage på dele af det afsluttende modul 4.

For spørgsmål og tilmelding kontakt

Charlotte Langen

Projektleder

+45 30 85 90 02

cla@arkitektforeningen.dk

Hvordan forventningsafstemmer du med dine medarbejdere og kollegaer? Få et godt råd til, hvordan du holder dine projekter på sporet gennem fem konkrete metoder.

Program

Se LKVV-programmet med overblik over det samlede forløb og overordnede emnebeskrivelser for modulerne.

Detaljerede dagsprogrammer foreligger forud for de enkelte undervisningsmoduler.

Facilitering

Opbygning

Introduktionsworkshop – indhold og proces: 2 dage

Modul 1 – organisation, ledelse og relationer: 2 dage

Modul 2 – det personlige lederskab: 2 dage

Ledelsesportrættet: 2 dage (OBS! Afholdes som internatophold i Tisvilde)

Træningsdag: 1 dag

Modul 3 – forretningssystemet: 2 dage

Modul 4 – forretningsplanen: 2 dage

Eksamensforberedende dag (træningsdag): 1 dag

Aflevering af projektopgave

Eksamen (mundtligt forsvar af projektopgave, m. censor, bestået/ikke bestået)

Afslutning, diplom, middag

Undervejs er deltagerne tilknyttet en mindre studiegruppe, der støtter opgaveløsning og forståelse. Udover undervisningsdagene skal påregnes hjemmeopgaver og selvstudium.

Kursusdatoer

Introduktionsworkshop
Onsdag 30.08.2023 kl. 9.30 – 16.30
Torsdag 31.08.2023 kl. 8.30 – 15.30

Modul 1
Onsdag 27.09.2023 kl. 9.30 – 16.30
Torsdag 28.09.2023 kl. 8.30 – 15.30

Modul 2
Onsdag 25.10.2023 kl. 09.30-16.30
Torsdag 26.10.2023 kl. 08.30-15.30

Internatophold
Onsdag 29.11.2023 kl. 9.30 – ? (på Pension Kildegård, Tisvilde)
Torsdag 30.11.2023 kl. 8.30 – 15.00

Træningsdag
Onsdag 17.01.2024 kl. 9.30 – 16.30

Modul 3
Onsdag 07.02.2024 kl. 9.30 – 16.30
Torsdag 08.02.2024 kl. 8.30 – 15.30

Modul 4
Onsdag 28.02.2024 kl. 9.30 – 16.30
Torsdag 29.02.2024 kl. 8.30 – 15.30

Eksamensforberende dag
Torsdag 21.03.2024 kl. 9.30-16.30

Eksamen og afslutning
Uge 18 2024 (30.04. – 02.05.2024)

Diplom og afslutningsmiddag
Torsdag 02.05.2024 (aften)

Undervisere og oplægsholdere

Camilla Raymond, erhvervspsykolog og partner, Organisation
Thomas Ritter, professor, Department of Strategic Management and Globalization, CBS
Peter Bjørn Eriksen, strategikonsulent, partner, MBA, JAHN BJØRN management consulting
Louise Marie Genefke & Nikoline Nybo, partnere og rådgivere, Inclusify
August Hage, godsejer, Orremandsgaard
M.fl.

Undervisere

Underviserne er ikke de gængse ledelsescoaches, som du kan finde på andre lederkurser. De er specialister i at udvikle og undervise i ledelse i kreative virksomheder. Derfor er indholdet skræddersyet til ledere indenfor arkitektbranchen, uanset om der er tale om personlig udvikling i rollen som leder eller drift og udvikling af en arkitektvirksomhed.

Camilla Raymond, erhvervspsykolog og partner, Organisation

Med mere end 20 års erfaring som organisationskonsulent bruger Camilla Raymond sin psykologfaglige viden til at sikre, at de vigtigste nøglepersoner bliver involveret og forpligtet, når opgaverne skal løses. Camilla har specialiseret sig i ledelse, herunder lederuddannelsesforløb, udvikling af ledelsesteam og individuel ledersparring.

Thomas Ritter, professor, Department of Strategic Management and Globalization, CBS

Thomas vil indføre deltagerne i ledelse og styring (management) af virksomheden. Han giver en forståelse af markedet, markedets aktører og markedets indflydelse på videnvirksomheders drift og udvikling – herunder betydningen af profilering og udvikling af virksomhedens profil i markedet.

Peter Bjørn Eriksen, Executive Advisor og MBA, Peter Bjørn

Peter har fokus på den komplekse proces hele vejen fra identifikation af et problem, generering af løsninger til planlægning og eksekvering af en forretningsplan.

LKVV er udviklet af Arkitektforeningen og Danske Arkitektvirksomheder og gennemføres i et tæt samarbejde med bl.a. professorer fra Copenhagen Business School (CBS) og erfarne erhvervspsykologer fra konsulentfirmaet Organisation.

Filtrér: Arkitektforeningen

Nyhed

Se 12 mere +

Kalender

Se 12 mere +

Debat

Se 12 mere +

Kurser

Se 12 mere +

Job

Se 12 mere +

Andet

Se 12 mere +

Artikler

Se 12 mere +